Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Globalt storudsalg forlænges med Tokyo, Seoul og Taipei i spidsen

4/9 06:51

De asiatiske aktiemarkeder forlænger gårsdagens storudsalg på Wall Street onsdag morgen.

Genopblussede bekymringer om den amerikanske vækst får investorerne til at trække sig ud af risikable aktiver, mens olieprisen rammer flere måneders lavpunkt i takt med fortsat faldende amerikanske futures.

- Atmosfæren af porteføljereduktion, da USA kom tilbage efter Labor Day-ferien, blev set på tværs af alle områder på kapitalmarkederne. Vækstbekymringer var hovedtemaet på en dag, hvor de cyklisk-følsomme aktiver blev slået til plukfisk og afdækningerne mejet aggressivt ned, siger chefanalytiker Chris Weston fra Pepperstone i Melbourne til Reuters.

Alt står og falder nu med fredagens kritiske data fra det amerikanske arbejdsmarked, der vil indikere, om amerikansk økonomi står til en blød landing eller en frontal kollision og dermed hvor stor en rentereduktion den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil finde berettiget.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 1,6 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer kursfald i de tre store amerikanske aktieindeks på 0,3-0,6 pct., når markedet åbner i New York onsdag.

I Tokyo følger investorerne Wall Streets optræk til panisk retræte.

- Det japanske marked starter med kraftige fald, da de amerikanske aktier faldt, og yen bliver styrket over for dollaren, siger analytiker Toshiyuki Kanayama fra mæglerfirmaet Monex i Tokyo til AFP.

Nikkei-indekset dykker 3,5 pct., og Topix-indekset falder 3,1 pct.

Også de kinesiske markeder ligger underdrejet, efter data tidligere på ugen har genoplivet bekymringerne over udviklingen i verdens næststørste økonomi.

Onsdag viste nye data, at også den kinesiske service er ramt af vigende aktivitet.

Hongkongs Hang Seng-indeks falder 1,1 pct., og Shanghai Composite-indekset dykker 0,5 pct., mens CSI 300-indekset begrænser faldet til 0,4 pct.

I Taipei og Seoul falder børserne henholdsvis 3,7 pct. og 2,9 pct., mens Singapores Strait Times-indeks står med et minus på 1,5 pct.

Børsen i Sydney står til at lukke med et tab i ASX-indekset på 2,0 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-3,5
Topix-3,1
Hongkongs Hang Seng-1,1
China Shanghai Composite-0,5
China CSI 300
-0,4
Taiwan Taiex-3,7
Sydkoreas Kospi-2,9
Indiens BSE Sensex-0,7
Singapores STI-1,5
Sydney ASX 200-2,0

.\\˙ MarketWire