Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/åbning: Flad rentestart i Danmark før jobtal fra USA

4/9 09:00

Det danske obligationsmarked er onsdag åbnet næsten uændret efter mærkbare rentefald tirsdag, som var præget af faldende råvarepriser, skuffende nøgletal fra USA og usikkerhed på aktiemarkederne.

Ved 9-tiden ligger renten på den toneangivende 10-årige danske statsobligation uændret i 2,21 pct. efter et rentefald tirsdag på 8 basispoint.

Onsdag bliver der for alvor taget hul på en makrotung uge, når der blandt andet leveres tal for ledige stillinger i USA, den amerikanske Beige Book-økonomiundersøgelsen samt en rentemelding fra Canada.

Et uge af ugens vigtigste nøgletal, som kommer onsdag, er den såkaldte Jolts-opgørelse, Job Openings and Labor Turnover Survey, fra det amerikanske arbejdsministerium. Den seneste opgørelse for maj viste en uventet stigning til 8,18 mio. ledige stillinger.

I opgørelsen for juli ventes et fald i antallet af ledige stillinger til 8,10 mio. Et større end ventet fald i antallet af ledige stillinger i onsdagens opgørelse for juli kan reducere den amerikanske centralbanks, Feds, bekymringer for et overophedet arbejdsmarked.

- Set med Feds briller går udviklingen den rigtige vej, da udviklingen indikerer, at der er ved at blive skabt en bedre balance mellem ledige stillinger og arbejdsløsheden. Det betyder, at der er god grund til at tro på, at lønvæksten i USA vil aftage lidt yderligere og dermed medvirke til at få inflationen helt under kontrol, skriver seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel i en kommentar onsdag morgen.

Samtidig er manges øjne rettet mod fredag, hvor den amerikanske jobrapport kommer, efter den i sidste måned skabte røre på markederne, fordi den var svagere end ventet.

.\\˙ MarketWire