Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Volvo Cars giver forventningerne en overhaling: Vil nu vokse over premiummarkedet

5/9 08:35

Volvo Cars har rettet i sine forventninger til kerneforretningen frem til 2026 og efter.

Det betyder, at Volvo Cars i stedet for at fokusere på et givent omsætningsmål vil bestræbe sig på at vokse over markedet for premiumbiler frem til 2026, oplyser bilproducenten torsdag morgen.

De nye forventninger kommer i forbindelse med bilproducentens kapitalmarkedsdag i Göteborg.

- Frem for at gå efter et absolut omsætningsmål, er Volvo Cars' ambition nu at fortsætte med at vokse over markedet for premiumbiler indtil 2026, som selskabet har gjort de seneste år, skriver Volvo Cars i meddelelsen.

Ændringen skyldes, at Volvo Cars ikke længere har som mål udelukkende at producere elbiler i 2030. I stedet vil 50-60 pct. af det globale salg i 2025 bestå af en kombination af elbiler og hybrid-plugins. Fra 2030 er det ventet af 90-100 pct. af bilsalget vil bestå af elbiler og hybrid-plugins.

I 2026 venter Volvo Cars en indtjeningsgrad på 7-8 pct. som følge af "en stigende kompleksitet særligt i relation til global handel og straftold". Tidligere ventede Volvo Cars en indtjeningsgrad på mindst 8 pct.

De frie pengestrømme ventes i 2024 og 2025 at være neutrale, mens positive pengestrømme er ventet fra 2026 og frem.

.\\˙ MarketWire