Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Roblon tæt på nulresultat i tredje kvartal - fastholder årsprognosen

17/9 11:26

Industrivirksomheden Roblon melder om en omsætning og et resultat i de første ni måneder af regnskabsåret 2023/24, der blev realiseret på det forventede niveau.

Ses isoleret på tredje kvartal lød omsætningen på 94,9 mio. kr., hvilket er en stigning fra 78,4 mio. kr. i samme periode sidste år.

På bundlinjen blev resultatet forbedret til et spinkelt plus på 0,1 mio. kr. fra et underskud på 8,0 mio. kr. i tredje kvartal sidst år.

Roblon fastholder forventningerne til hele regnskabsåret om en omsætning på 370 mio. kr., et driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 25 mio. kr. og et resultat af primært drift før særlige poster omkring nul.

Foreløbig har de første ni måneder budt på en omsætning på 274,4 mio. kr., og et resultat af primær drift før særlige poster på minus 6,2 mio. kr.

Ordretilgangen i de første tre kvartaler er på 274,4 mio. kr. sammenlignet med 233,8 mio. kr. sidste år.

Roblon oplyste mandag, at det har igangsat en frasalgsproces for selskabets amerikanske datterselskab.

- Ledelsen kan på nuværende tidspunkt ikke opgøre de regnskabsmæssige konsekvenser ved et eventuelt frasalg. Efterhånden som processen skrider frem, vil ledelsen dele oplysninger herom, oplyser Roblon.

Roblon har to forretningsområder, FOC og Composite. Det førstnævnte omfatter kabelmaterialer og kabelmaskiner til den fiberoptiske industri.

Composite omfatter kompositmaterialer til on- og offshore industrisegmenter.

Tabel for Roblons regnskab for tredje kvartal af 2023/24:

Mio. kr.
Q3 2023/24
Q3 2022/23
FY 2022/23
Nettoomsætning94,9
78,4
350,1
EBITDA fsp.
8,8
-2,6
10,9
EBIT fsp.
2,4-9,2
-16,0
Resultat før skat1,5
-10,3
-3,2
Resultat efter skat0,1
-8,0
-4,6

Roblons forventninger til 2023/24:

Mio. kr.
Ved Q3 2023/24
Før Q3 2023/24
EBITDA fsp.
25
25
EBIT fsp.
0
0
Omsætning
370
370

.\\˙ MarketWire