Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/aktier: Kina-eksponerede aktier fører an i fremgang

24/9 13:14

Der hersker tirsdag eftermiddag en positiv stemning på aktiebørserne i Europa, efter at centralbanken i Kina tirsdag morgen lempede pengepolitikken for at understøtte økonomien.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks ligger ved 13-tiden 0,8 pct. højere.

Materialesektoren fører an med et plus på 2,0 pct., og det er da også en af de sektorer, der nyder godt af forbedrede muligheder for vækst i den kinesiske økonomi.

En anden sektor, der er meget afhængig af kinesisk efterspørgsel, er luksusselskaberne, og de præsterer da også godt i tirsdagens marked.

- Til trods for, at luksusaktierne igen møder modgang fra analytikerkorpset, stiger aktierne alligevel i dagens handel takket være den opløftede stemning i Kina, skriver Sydbank.

Finanshuset UBS har ellers sænket kursmålene for en række af luksusaktierne, men de positive meldinger fra Kina vægter tungere.

Hermes, LVMH og Richemont stiger 4-5 pct., Burberry ligger 3,4 pct. højere, mens Moncler må nøjes med et plus på 0,8 pct.

I London falder aktien i ingeniørkoncernen Smiths Group med 6,6 pct., efter at selskabet er kommet med foreløbige tal for 2023/24 og en prognose for det nye regnskabsår.

Begge dele skuffer en smule i forhold til analytikernes forventninger.

.\\˙ MarketWire