Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Regeringsløfte om hjælpepakker sender kinesiske aktier på bedste ugekurs i et årti

26/9 11:28

Løfter om tiltrængt hjælp til den kinesiske økonomi har sendt det kinesiske aktieindeks CSI 300 mod bedste uge i ti år.

Alene torsdag stiger indekset 4,2 pct., og plusset for hele ugen er nu på næsten 11 pct. Det er ikke set højere siden 2014, skriver Bloomberg News.

Det er det kinesiske politburo for det kinesiske kommunistparti med generalsekretær Xi Jinping i spidsen, der har lovet pengepolitisk støtte og en stabilisering af ejendomssektoren for at yde førstehjælp til den pressede kinesiske økonomi.

Tiltagene tæller rentesænkninger, større investeringer fra det offentlige og en øget kontrol med boligmarkedet i Kina, der plages af et for stort udbud.

- Det viser, at regeringen bekymrer sig, siger Siguo Chen, der er porteføljeforvalter hos RBC Asset Management, til Bloomberg News.

- Hvorvidt tiltagene er effektive er en anden snak, men at indrømme, at der er et problem med økonomien, der kræver handling, er første skridt, fortsætter hun.

Også tidligere på ugen har Kinas regering lovet lempelser for at få økonomien på gled. Blandt andet er kapitalkravene til bankerne blevet lempet.

Selv om tiltagene kan understøtte den kinesiske økonomi, er der tvivl i markedet om, hvorvidt hjælpepakkerne kan bistå med andet end en teknisk understøttelse af aktierne.

- Med mindre der sker væsentlige strukturelle ændringer, er det min fornemmelse, at vi kommer til at have en situation i markedet som i Japan, hvor vi får positive meldinger, en stejl stigning, så manglende opfølgning, en periode med stilhed, så positive nyheder og mangel på opfølgning, lyder vurderingen hos John Woods, der er investeringschef i Lombard Odiers asiatiske forretning, ifølge Bloomberg News.

Tvivlen består blandt andet i, om tiltagene vil kunne gøre op med det svage forbrug, aftagende forbrugerpriser og ikke mindst afhjælpe udfordringerne i den kinesiske ejendomssektor.

.\\˙ MarketWire