Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Japansk yen og statsrenter sendes i vejret efter valg af ny premierminister

27/9 09:04

Den japanske yen styrkes markant fredag morgen dansk tid, efter at landets regeringsparti har valgt Shigeru Ishiba som den næste premierminister.

Den nye mand i spidsen for regeringspartiet, Liberaldemokraterne (LDP), ventes at støtte en strammere pengepolitik hos den japanske centralbank, Bank of Japan, og derfor sendes yen i vejret.

Yen styrkes efter udnævnelsen til 143,10 yen per dollar fra godt 146 yen per dollar inden nyheden.

Samtidig løftes den tiårige japanske rente til 0,85 pct. fra 0,81 pct. inden udnævnelsen.

- Vi vurderer, at det nye kabinet under Ishiba vil være en støtte for Bank of Japans nuværende gradvise normaliseringsplaner for pengepolitikken, og det bør skubbe yen højere i de kommende måneder, siger Homin Lee, der er seniormakrostrateg hos Lobard Odier, ifølge Bloomberg News.

- Vores basisscenarie forbliver en yderligere renteforhøjelse på 25 basispoint fra Bank of Japan til december og yderligere fald i dollar/yen-krydset til 135 yen om 12 måneder, fortsætter han.

.\\˙ MarketWire