Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Økonomer: Vejen er banet for flere lempelser af ECB

17/10 14:27

Den Europæiske Centralbank, ECB, har netop sænket sine ledende rentesatser med 25 basispoint. Det var helt som ventet, og dermed ligger indlånsrenten nu på 3,25 pct.

Det var helt som ventet, og ifølge økonomer er vejen banet for yderligere rentenedsættelser.

- ECB er slet ikke færdige med at sænke renten. Jeg tror, at vi får en rentesænkning mere i år. Til næste år vil renten blive sat yderligere ned. Der kommer formentlig 4-5 mindre rentesænkninger i løbet af 2025, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, i en kommentar.

- De lavere renter er en stor håndsrækning til de mange europæiske industrivirksomheder, som har svært ved at få ordrer i bogen. Lavere renter vil hjælpe med at få nogle kunder tilbage, siger han.

Renten blev i år første gang sænket tilbage i juni, og herefter fulgte en rentelempelse i september. Nu er oktober føjet til listen, før årets næste - og sidste - møde afholdes i december. Indtil videre svarer det til, at renten er sænket med 75 basispoint i år.

- Der er rentemøde igen i december, og her tror vi på yderligere en rentenedsættelse inden året går på hæld. En mærkbart lavere inflation har sammen med flere sløje nøgletal for økonomien banet vejen for, at ECB nu står i en situation med plads til at sænke renten, siger Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Han forudser desuden, at Nationalbanken senere på dagen vil følge i fodsporene på ECB.

- Vi forventer, at Nationalbanken følger trop og sænker renten med tilsvarende 0,25 procentpoint senere i dag. Det betyder, at indskudsbevisrenten sænkes til 2,85 pct. fra aktuelle 3,10 pct., lyder det.

.\\˙ MarketWire