Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/åbning: Næsten statiske renter

29/10 08:33

Der er som ventet en åbning med nogenlunde statiske renter på det danske obligationsmarked tirsdag.

Den danske tiårige statsobligationsrente åbner tirsdag i 2,11 pct. - samme niveau som ved lukketid mandag.

På nøgletals fronten er der opvarmning til de kommende dages flodbølge af vigtige data, der blandt andet står på amerikanske vækst-tal, centralbankens vigtigste inflationsindikator samt den månedslige arbejdsmarkedsrapport.

Men tirsdag koncentreres investorernes fokus omkring tyske og især amerikanske forbrugertillidstal.

Den tyske forbrugertillid viste sig bedre end ventet for november. Indekset steg til minus 18,3 i november fra minus 21,0 i oktober.

Økonomerne havde ventet et indeks på minus 20,5.

Dermed er det den amerikanske tillidsindikator, der rykker frem i dagsordenen. Tilliden ventes af være steget til 99,5 i oktober fra 98,7 i september.

- En højere forbrugertillid kan løfte renterne, vurderer seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i et notat tirsdag morgen.

Også fra USA er der engroslagre, boligpriser og Jolts-rapport, der er en opgørelse over jobåbninger.

.\\˙ MarketWire