Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/åbning: Jyske Bank prygelknabe i svagt grønt indeks

29/10 09:26

Som ventet åbner de danske aktiemarked tirsdag højere. Fra morgenstunden har Jyske Bank leveret regnskab og siden følger NTG og Tivoli. Jyske Banks regnskab, der var suppleret med en ny strategi, er ikke faldet i investorernes smag, da aktien falder mest i C25.

C25-indekset ligger efter ti minutters handel 0,1 pct. højere i 1923,25 efter en stigning mandag på 0,1 pct. - den første efter seks handelsdage med fald.

JYSKE BANK STRAFFET

Jyske Bank ligger tungt i bunden af C25 med et fald på 3,3 pct. til 518 kr. trods større end ventet overskud og ny strategi.

Inden regnskabet offentliggjorde banken strategi og langsigtede finansielle målsætninger. Banken venter omkostningsprocent under 50, forbedring af egenkapitalforrentningen og en attraktiv udlodning til aktionærerne.

I tredje kvartal blev bankens basisindtægter lidt bedre end ventet, mens omkostningerne steg mere end ventet. Nedskrivningerne var en indtægtsførelse på 82 mio. kr., mens analytikerne havde ventede nedskrivninger på 36 mio. kr. Det er den væsentligste forklaring på bankens bedre end ventede overskud i kvartalet.

PANDORA I TOP

Pandora er i kridthuset hos det norske børshus ABG Sundal Collier og tirsdag hos investorerne, der sender aktien til toppen af C25. Nordmændene har løftet anbefalingen til "køb", mens kursmålet nu lyder på 1250 kr. Det viser data fra Bloomberg News. Anbefalingen var tidligere "hold", mens kursmålet var 1100 kr.

Pandora stiger 2,1 pct. til 1070 kr.

I toppen har aktien følgeskab af Ambu og NKT uden selskabsspecifikt nyt.

DEMANT REVANCHERE MANDAGSDYK

Mandagens mest spektakulære aktiehistorie vedrørte Demant, som faldt 3,3 pct.. Tirsdag revancherer aktien sig noget, da den stiger1,2 pct. til 264,20 kr.

Mandag kom det frem at den schweiziske konkurrent, Sonova, vender tilbage til hylderne i den amerikanske supermarkedskæmpe Costco.

CBRAIN FALDER VIDERE

Cbrain har fået sænket sin anbefaling af norske ABG til "sælg" fra "hold" og kursmålet er i samme ombæring sænket til 165 kr. fra 225 kr.

Aktien falder med 4,2 pct. til 184,20 kr. efter et fald på 5,4 pct. mandag. Aktien er i år faldet knap 32 pct.

Cbrain nedjusterede forventningerne til 2024, da kunderne er længere tid om at beslutte sig, oplyser selskabet. Den årlige omsætningsvækst ses nu ende på 10-15 pct. mod tidligere 20-25 pct. It-selskabet understreger dog, at det ikke er usædvanligt for større offentlige indkøb, at der er forsinkelser i beslutningstagningen. Indtjeningsmarginen før skat fastholdes på 24-30 pct., da selskabet har øremærket finansielle investeringer til at understøtte projekter i Tyskland og USA.

FLS MED KONKURRENTNYT

FLSmidth har fået konkurrentnyt fra japanske Komatsu, der er verdens næststørste producent af maskiner til anlægs- og mineindustrien. Komatsu kunne i andet kvartal se sin omsætning vokse mere end ventet, og det gav en opjustering for regnskabsåret.

FLSmidth stiger 0,3 pct. til 366 kr. efter en stigning på 3,6 pct. mandag, da ingeniørkoncernen meddelte, at den havde underskrevet underskrevet en strategisk aftale med sin mangeårige samarbejdspartner Enter Engineering om levering af mineralforarbejdningsudstyr til et projekt i Almalyk i Tasjkent-regionen i Usbekistan. Den samlede værdi af disse ordrer kan potentielt beløbe sig til omkring 1,5 mia. kr. over de næste mange år.


.\\˙ MarketWire