Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Valuta: Norsk krone styrket efter rentemøde og mere kan være i vente

21/1 12:39

Norges Bank holdt torsdag styringsrenten i ro på rekordlave nul pct.

Men udsigterne for den norske økonomi betyder, at Norges Bank meget vel kan blive en af de første vestlige centralbanker, der hæver styringsrenten i kølvandet på coronakrisen.

Nordea vurderer, at markedet aktuelt indregner den første renteforhøjelse i løbet af foråret næste år. Sydbank venter, at Norges Bank vil hæve renten inden sommeren 2022, men ser en mulighed for at banken fremrykker renteforhøjelsen yderligere i løbet af 2021.

Det skriver seniorøkonom i Sydbank Kim Blindbæk i en kommentar.

Forventningerne har styrket den norske krone i torsdagens handel. Der skal 0,7265 danske krone til at købe en norsk torsdag middag, mens der onsdag ved 17-tiden skulle omkring 0,7220 kr. til.

Sidste år blev den norske krone styrket 22 pct., og Kim Blindbæk venter yderligere styrkelse i løbet af i år, hvor den er styrket fra omkring 0,71 kr.

- Vi vurderer, at den økonomiske vækst vil komme op i et højt gear i løbet af 2021 efterhånden som vaccination af befolkningen vil betyde, at mange restriktioner kan blive rulle tilbage, skønner han.

Han venter en vækst i BNP i år på 4 pct.

Den amerikanske dollar holder torsdag middag fast i svækkelsen over for de fleste større valutaer, idet troen, på at en ny stor amerikansk hjælpepakke under Biden vil styrke væksten, har ramt efterspørgslen efter sikker havnvalutaer.

Euro koster torsdag middag 1,2138 dollar mod 1,2102 dollar onsdag eftermiddag, og dollar ligger i 103,40 yen mod 103,55 yen onsdag.

/ritzau/FINANS