Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Færre smittede: Positivprocenten er den laveste i fire måneder

21/1 14:19

Der er fundet 760 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark det seneste døgn. Det oplyser Statens Serum Institut (SSI).

De nye smittetilfælde er fundet blandt 114.074 prøver. Det giver en positivprocent på 0,67, hvilket ikke har været lavere siden starten af september.

Det hører dog med til billedet, at lyntest ikke indgår i smittetallene fra SSI.

Der blev onsdag fundet 146 positive tilfælde på 22.025 lyntest hos de fire private udbydere af lyntest.

Blandt sundhedsmyndighederne og politikerne er der i øjeblikket primært fokus på smitten med den britiske variant, som er mere smitsom end de gængse varianter.

Der er ikke kommet en opdatering på udviklingen torsdag på grund af manglende data.

Onsdag viste opgørelsen, at der var registreret 383 tilfælde i Danmark, og at den britiske variant udgør en større del af smittetilfældene. Næste opdatering vil komme fredag, oplyser SSI.

På landets hospitaler er antallet af indlagte med coronavirus faldet med 21 til 745. Til gengæld er antallet af patienter på intensiv steget med fire til 136.

Der er samtidig registreret 37 nye dødsfald med coronasmittede, hvilket er det tredjehøjeste der hidtil er registreret på én dag.

/ritzau/