Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

London Stock Exchange dykker trods fornuftigt regnskab

5/3 17:28

Den britiske børs London Stock Exchange er kommet pænt ud af 2020 med fremgang over det meste af linjen, viser dets regnskab, der kom fredag.

Men de gode resultater er blevet overskygget af nyheden om, at selskabet vil investere 850 mio. pund i datterselskabet Refinitiv, der er en global udbyder af markedsdata.

Og det er ifølge Bloomberg langt fra blevet modtaget godt af investorerne, der har sendt aktien ned med hele 13,1 pct. til 8,24 pund fredag eftermiddag.

London Stock Exchange ser dog selv Refinitiv som en vigtig brik for selskabet fremtid.

- Refinitiv giver os muligheden for at forme branchens udvikling og fremskynde vores strategi for at være en førende global dataudbyder, lyder det fra selskabets administrerende direktør, David Schwimmer, i en kommentar til regnskabet.

London Stock Exchange kan desuden glæde sig over, at omsætningen steg med 3 pct. til 2,1 mia. pund, der tilmed resulterede i, at selskabet har foreslået et udbytte på 51,7 pence per aktie.

Selskabets justerede driftsresultat landede på 1,1 mia, hvilket var en forbedring på 5 pct. sammenlignet med 2019.

Samme fremgang have indtjeningen per aktie til 209,7 pence.

/ritzau/FINANS