Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Deutsche Bank fik bedre end ventet overskud og løfter 2022-mål - NY

28/7 07:31

Den tyske storbank Deutsche Bank landede et overskud før skat på 1,17 mia. euro i andet kvartal i år, mens der ifølge Bloomberg News var ventet et overskud på 702 mio. euro.

Indtægterne landede på 6,24 mia. euro mod en forventning blandt analytikerne om 5,93 mia. euro.

Samtidig oplyste banken, at den opjusterer målene for 2022 for så vidt angår indtægter, mens den sløjfer mål for omkostningerne. Sidstnævnte som følge af en række uventede omkostninger, hvilket vil vil få omkostningerne til at lande 400 mio. euro over det oprindelige mål.

Målet var tidligere at holde omkostningerne under 16,7 mia. euro, men banken dropper nu at sætte tal på.

Det hævede indtjeningsmål for 2022 hænger sammen med, at faldet i indtægter fra handel med rentebærende fordringer faldt 11 pct. i andet kvartal. Det var ifølge Bloomberg News både et mindre fald end ventet og et mindre fald end hos konkurrenterne.

Aktien i Deutsche Bank faldt tirsdag 0,5 pct. på børsen i Franfurt.

/ritzau/FINANS