Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

GN og Demant: FDA vil billiggøre høreapparater - NY

19/10 15:49

De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, følger i hælene på præsident Joe Biden og det er kommet med et forslag, der skal lette adgangen til og billiggøre høreapparatteknologi for millioner af amerikanere.

De fremgår af en melding fra FDA.

Med meddelelsen følger sundhedsmyndighederne på en henstilling fra den amerikanske præsident Joe Biden tilbage i starten af juli.

Sundhedsmyndighederne vil etablere en ny kategori af såkaldt OTC-høreapparater. Den vil tillade at høreapparater i den kategori sælges direkte til kunder fra butikker eller online uden hjælp fra læger eller specialister.

Høreapparater i USA kan kun sælges gennem en audiolog eller specialist, selv om eksperter ifølge præsidenten mener, at der ikke er behov for en ekspertvurdering ved brugen af høreapparater.

I stedet har begrænsningen forhindret andre producenter af høreapparater adgang til markedet, der domineres af fire selskaber med i alt 84 pct. af markedet.

Biden gav den amerikanske myndighed Health and Human Services inden for 120 dage skal overveje nye regler for salg af høreapparater i håndkøb - såkaldt over the counter-salg (OTC).

OTC-salgskanalen er allerede politisk vedtaget i USA og skulle allerede have været aktiv i august sidste år, men selve rammerne for salgskanalen er flere gange blevet udsat af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, der fik opgaven af Donald Trumps regering, og lader stadig vente på sig.

.\\˙ MarketWire