Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Opec+ vedtager gradvis produktionsforøgelse i marts efter svær januar

2/2 14:14

Organisationen af Olieeksporterende Lande vil sammen med sine allierede øge olieproduktionen i marts med 400.000 tønder om dagen.

Det fortæller kilder til Bloomberg News, efter at organisationen - Opec - sammen med sine allierede har holdt et kort møde onsdag.

Opec og allierede - samlet kendt som Opec+ - har også tidligere gradvist øget sin produktion for at imødekomme den høje efterspørgsel på olie.

I januar har den samlede organisation dog kæmpet med at holde produktionsforøgelsen ved lige som følge af manglende investeringer og militær uro. Samlet blev produktionen blandt Opec-medlemslandene kun forøget med 50.000 tønder om dagen i januar.

Aftalen om at bibeholde produktionspolitikken træffes, mens oliepriserne kredser om det højeste niveau i syv år. En tønde af den europæiske nordsøolie Brent handles tirsdag eftermiddag i 89,90 dollar. I januar krydsede prisen 90 dollar.

Forventningen i markedet er nu ifølge Bloomberg, at oliepriserne kan overstige 100 dollar per tønde som følge af den høje efterspørgsel og manglende udbud.

.\\˙ MarketWire