Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Demant/CEO: Returret er helt afgørende for tillidsskabelsen

1/4 11:33

Et af de meget omdiskuterede punkter vedrørende vedrørende den kommende OTC-salgskanal for høreapparater i USA er spørgsmålet om, hvorvidt der skal laves en regel om returret for forbrugerne eller ej.

I rammerne fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, Food and Drug Administration (FDA), fremgår det, at alle producenter af OTC-produkter klart skal oplyse deres politik på området, men et kræves ikke, at der faktisk er en returret.

Står det til danske Demant, som endnu står lidt på sidelinjen i forhold til deltagelse i OTC-salg, er returret dog et helt afgørende parameter i salget af høreapparater og medicinsk udstyr generelt.

- Vores holdning er helt utvetydigt, at en forbruger, der køber noget, man reelt ikke kender værdien af, før man har prøvet det - og også gerne i et stykke tid - skal have retten til at returnere det kvit og frit, siger Søren Nielsen, der er administrerende direktør hos Demant, i et interview med MarketWire i forbindelse med denne uges AAA-messe i St. Louis, Missouri.

- Det er helt afgørende. Det har det altid været i tillidsskabelsen i sektoren her. Hvis man ikke synes, at det giver den gevinst, som jeg har stillet i udsigt, så skal man selvfølgelig kunne levere det tilbage. Og så kan man se, om der er et andet produkt eller noget andet, der kan gøre en forskel, fortsætter han.

.\\˙ MarketWire