Topchefen for havmølleforretningen hos Siemens Gamesa, Jan Kjærgaard, åbner op for en interessant diskussion på en vindmøllekonference i Bilbao ved at sætte spørgsmålstegn ved, om det er givtigt for sektoren at blive ved med at investere tungt i nye og større møller.

Argumentet er, at industrien kan blive mere robust og bæredygtig, hvis man i stedet koncentrerer sig om at producere vinger, naceller, tårne og lignende i store mængder på samme mølleplatform, frem for hele tiden at skulle omstille sin produktion og kontinuerligt investere i nye teknologier og større møllekomponenter.

- Måske skal vi stoppe den meget stærke vækst på teknologi, lyder det fra Jan Kjærgaard under en paneldiskussion på konferencen.

- Det er en meget vigtig diskussion, som vi er nødt til at have som industri. Selvfølgelig skal vi forblive konkurrencedygtige, men prisen for havvindenergi kan ikke blive ved med at falde. Vi skal kunne gøre det på en måde, hvor det hænger sammen, og hvor man kan investere i fremtiden, siger Jan Kjærgaard.

Og lige nu lider vindmølleproducenterne finansielt, da for små volumener i markedet, konkurrenceprægede projektauktioner, samt stigende omkostninger til transport og materialer rammer hårdt på bundlinjen.

DET ER HÅRDT LIGE NU

Det samme gælder for strømmen af underleverandører.

- Det er ikke nogen hemmelighed - alle kan læse de finansielle rapporter fra vindmølleproducenterne. Det er hårdt lige nu, og det er det selvfølgelig også for hele forsyningskæden. Det er vanskeligt at få materialer, og inputpriserne går op. Vi har nødt til at erkende, at LCOE kan ikke blive ved at falde, siger Jan Kjærgaard.

Han henviser til "levelised cost of energy", der er en anerkendt måde at opgøre elprisen fra et vindmølleprojekt på. Og den er faldet markant på havvind de seneste mange år.

- I dag kan vi tilbyde den billigste energikilde – LCOE er i dag på et meget konkurrencedygtigt niveau. Hvad sker der, hvis det fortsætter, og du samtidig tilføjer ekstra omkostninger og også har fokus på lave energipriser. Så er der en risiko for, at du driver LCOE til et uholdbart niveau, siger Jan Kjærgaard.

De ekstra omkostninger, der nævntes i denne sammenhæng, er de høje bud, der bliver givet aktuelt, når der åbnes op for leaseauktioner på havarealer, hvor der kan udvikles havmølleprojekter. Samtidig vinder ”negative bidding”, hvor udviklere betaler staten for at opføre et projekt, mere og mere indpas. Resultatet er en ekstraomkostning, som nogen i sidste ende skal betale.

AFGØRENDE MED STABILE VOLUMENER

For industrien er udsigten til stabile volumener helt afgørende.

- Vi har brug for en stabil volumen, og vi må diskutere, om det er realistisk, at vi bliver ved med at lave større og større møller - eller om vi i stedet burde se på, hvordan vi opbygger en forsyningskæde, som kan lave serieproduktion - lave super effektive vinger i tusindtal, tusindvis af naceller på samme platform, siger Jan Kjærgaard.

Forsyningskæden skal vide, hvad der investeres i, lyder budskabet.

- Selvfølgelig kan vi lave større møller, men for at komme til volumenerne skal vores forsyningskæde vide, at de kan investere – og at de har en fair periode, de kan afskrive deres investeringer på. Du kan ikke købe et nyt fartøj hvert andet år, fordi møllerne bliver større. Vi kan og vil servicere industrien, men vi vil have en fair LCOE, siger Jan Kjærgaard.

.\\˙ MarketWire