Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ultra Electronics til tops efter ventet britisk godkendelse af opkøb

24/6 12:08

Den britiske producent af forsvars- og luftfartssystemer Ultra Electronics kan med al sandsynlighed blive solgt til Cobham efter knap et år.

Det fremgår af en meddelelse fra de britiske konkurrencemyndigheder, Competition and Markets Authority (CMA), om, at den er tilbøjelig til at godkende det amerikanske selskabs opkøb.

Det skriver Bloomberg News.

Udsigten til en myndighedsgodkendelse sender fredag formiddag aktien i det britiske selskab øverst i det brede fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 med et plus på 12,6 pct. til 3462 pence på børsen i London.

Amerikanske Cobham, der er ejet af den amerikanske kapitalfond Advent, har accepteret at gennemgå to af myndighedernes bekymringer. Det tæller blandt andet oprettelsen af to selskaber i Storbritannien, der skal levere følsomt stof til regeringen.

Det er positivt nyt, at regeringen og Cobham er ved at nå hinanden, siger analysehuset UFP.

- Vi ser det som et positivt og afgørende skridt for transaktionen og ser den kommende høringsperiode som en formalitet, da CMA allerede har været i kontakt med nøgleinteressenter som led i den forlængede gennemgang af fase 1, siger Josh Rosen, der er analytiker i UFP, ifølge Bloomberg News.

Tilbage i august 2021 offentliggjorde Cobham sit bud på Ultra Electronics på 35 pund per aktie, svarende til 2,57 mia. pund.

.\\˙ MarketWire