Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Hartmann/CEO: Bredt prognosespænd afspejler enorm usikkerhed - NY

17/8 18:02

Det fortsat meget brede spænd for udfaldsrummet for Brødrene Hartmanns omsætning og indtjening i 2022 afspejler en "enorm usikkerhed".

Det siger emballagevirksomhedens administrerende direktør, Torben Rosenkrantz-Theil, i et interview med MarketWire.

- Vi havde jo håbet på, at vi kunne se ind i et andet halvår, hvor en form for normalisering ville finde sted. Det er så ikke sket, og grunden til, at vi fortsat guider bredt, er, at det er virkeligt vanskeligt at forudse, hvad der kommer til at ske de næste seks måneder, siger Torben Rosenkrantz-Theil efter selskabets regnskab for andet kvartal.

I første halvår har selskabet været voldsomt udfordret at høje energiomkostninger, efter at prisen på el og gas har nået et historisk højt niveau.

Energipriserne er steget yderligere i andet kvartal af selskabets regnskabsår - og yderligere i tredje kvartal.

HISTORISK HØJ GASPRIS

- Jeg er selvfølgelig bekymret over, at nogen af årets varmeste dage her i august er sammenfaldende med, at gasprisen er på sit historisk højeste niveau, siger Hartmann-direktøren om de helt aktuelle gaspriser.

Udviklingen giver bange anelser i forhold til spekulationerne om, hvad gasprisen kan ligge på, når vinteren rammer Europa.

- Med den type scenarier foran sig, så er det vigtigt for os, at vi også bruger vores guidanceinterval til at udtrykke over for vores investorer, at det her er altså enormt usikkert.

- Og det at indsnævre guidance, som jeg ser det, vil kun føre til at vi skal til at lave en masse justeringer, fordi det er så ekstremt vanskeligt at forudse tingene i øjeblikket, siger Torben Rosenkrantz-Theil.

Hartmanns forventninger til 2022 er en omsætning på 2,9-3,3 mia. kr. og en overskudsgrad før særlige poster og før justering for hyperinflation på 2 til 7 pct.

"ANSTÆNDIG INDTJENING"

Med det voldsomme omkostningspres in mente er Hartmann-topchefen glad for, at selskabet trods alt alligevel kan præstere en "anstændig indtjening".

Selskabet har kompenseret for de galopperende omkostninger ved at hæve priserne. Hvor meget, de er hævet, kan direktøren ikke sætte procent på.

- Men vores mål har været, at de helt ekstraordinære og uhørt høje energiomkostninger i al væsentlighed skulle overvæltes på kunderne, fordi stigningerne i omkostningerne overstiger vores mulighed for at absorbere det, siger Torben Rosenkrantz-Theil.

Han fortæller, at både prisen på el og gas ligger mange gange højere end på samme tid sidste år. De fortsatte stigninger gør det vanskeligt at være på forkant med prisstigningerne.

- Det er altså en væsentlig udfordring. Vi løber bagefter, og det er også derfor, at vores indtjeningsforventning til hele året er lavere, end vi har nydt tidligere år. Hvis vi ser på, hvad vi gennemsnitligt har betalt for vores gas i første halvår i år versus første halvår sidste år, så ligger vi med en faktor på 6 til 7 versus sidste år, og på el ligger vi også på en 3-4 stykker af, hvad vi betalte sidste år, siger han.

Endnu mere grelt bliver det, hvis man kigger på de øjeblikkelige spotrater på el og gas.

- På gas ligger spotraterne nu væsentligt højere end faktor 6 til 7 - og på elektriciteten - hvis man ser på spotraterne, så betaler vi i dag 10 gange mere, end hvad vi betalte gennemsnitligt i første halvår sidste år.

- Bevægelserne er ganske voldsomme og har ganske voldsomt fat i vores selskab. Grunden til, at jeg alligevel er glad i dag, er, at det er lykkedes os at sikre en anstændig indtjening under de forudsætninger - det har ikke været nemt, siger Torben Rosenkrantz-Theil.

I forhold til selskabets priser fremadrettet kommer de til af forsætte med at afspejle udviklingen i energipriserne.

FORTSÆTTER PRISJUSTERINGER

- Kunderne skal forvente, at vi ikke aftrapper vores indsats med at hæve priser, før at energipriserne falder ned. Så hvis man vil have en pejling af, hvad der sker med vores priser, så skal man gå ind og se på offentligt tilgængelige grafer for gas- og elprisernes udvikling.

- Vi kan ikke absorbere det her, og vi har ikke noget andet valg end at skubbe det videre, siger Hartmann-direktøren.

Et ekstra dimension af usikkerhed er risikoen for, at Europa kommer til at mangle gasforsyninger.

- Ja det må vi sige, at det er worst case-scenariet. Hvis der ikke kommer noget gas, så vil det have en påvirkning på de af vores fabrikker, der ligger i Europa. Vi har en vis omstillingsmulighed til andre brændsler, men slet ikke noget, der kan afværge, at vi har en problemstilling.

- Men man skal huske på, at vi har 15 fabrikker, og det er kun de tre af dem, der ligger i Europa, så på den led har vi noget geografisk risikospredning, siger Torben Rosenkrantz-Theil.

.\\˙ MarketWire