Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Genmab præsenterer lovende data for kræfthåb på konference i USA

12/12 06:54

Genmab præsenterer flere datasæt fra studier med lægemiddelkandidaten Epcoritamab til forskellige typer af lymfekræft på årets kræftkonference ASH arrangeret af American Society of Hematology.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Genmab søndag.

- Bredden af kliniske data for Epcoritamab præsenteret på ASH viser Genmabs forpligtelse til at imødekomme behandlingsbehov for mennesker, der lever med en række forskellige B-celle lymfomer, siger Dr. Judith Klimovsky, koncerndirektør i Genmab med ansvar for udvikling.

De offentliggjorte datasæt omfatter blandt andet resultater fra et fase 1b/2-studie af Epcoritamab til behandling af diffust storcellet B-celle lymfom. Resultaterne viser en samlet responsrate på 85 pct. blandt de 27 patienter, der deltog i studiet og som fik Epcoritamab oven i standardbehandling.

Genmab og partneren Abbvie har tidligere i år indsendt ansøgninger om markedsføringstilladelse i både Europa og USA for Epcoritamab til netop behandling af storcellet B-celle lymfom.

På kræftkonferencen er der også offentliggjort data fra studier af Epcoritamab til behandling af follikulært lymfom og til behandling af patienter, der er ramt af Richters transformation, hvor en kronisk lymfatisk leukæmi er på vej til at transformere sig til en aggressiv lymfekræftform, som regel storcellet B-celle lymfom. Richters transformation sker i 2-10 pct. af patienter med kronisk lymfatisk leukæmi, oplyser Genmab.

Kræftkonferencen ASH løber fra den 10. til den 13. december.


.\\˙ MarketWire