Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens danske avisuddrag med Danske Bank, Energinet og PFA

6/6 08:39

BØRSEN

ANALYTIKERE: DANSKE BANK VIL FORTSAT VÆRE PRESSET

Der er fokus på to centrale nøgletal ved Danske Banks strategimøde onsdag, hvor analytikernes forventning til bankens udmeldinger ikke er skruet specielt meget i vejret. De fleste analytikere venter, at topchef Carsten Egeriis vil give et bud på, hvad banken selv forventer at tjene i fremtiden målt på de to nøgletal: Forrentningen af bankens egenkapital og omkostningsprocenten. (Side 2)

ECCO-EJER HAR FÅET UDBETALT KNAP 700 MIO. KR. PÅ 12 ÅR

Skoforretningen Ecco holder kurs og leverer stabile resultater til ejerfamilien trods hård kritik og problemer med sit omdømme i Danmark. Ecco har modtaget en del kritik af fastholdelsen af sine aktiviteter i Rusland, men de seneste regnskaber viser, at forretningen trives, og at en medejer af kæden hiver store beløb ud til sig selv. (Side 8)

JOBINDEX FORLADER BØRSEN EFTER AFKAST PÅ 400 PCT.

First North skal vinke farvel til aktien i Jobindex, der har givet et årligt afkast på 13 pct. i 16 år. Det bliver det sjette selskab i år, der trækker sig fra kurslisten. Men hvor de andre selskaber ikke har haft få års liv på børsen, er historien en anden med Jobindex, der var en af de få tilbageværende aktier fra første bølge af noteringer på First North. (Side 26)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

ENERGINET INVESTERER 41 MIA. KR.: ELKUNDERNE FÅR REGNINGEN

Statslige Energinet vil udbygge højspændingsnettet for 41 mia. kr. Regningen skal betales af de danske elkunder gennem eltariffer. (Side 4)

PFA HAR EN WIN-WIN OPSKRIFT PÅ LAVERE SYGEFRAVÆR

Danmarks største pensionskasse PFA har reduceret sygefraværet med 13 pct. og vil nu rulle indsatsen ud bredt i samfundet. Beregninger fra PFA anslår, at tiltaget kan øge arbejdsudbuddet med 8000 fuldtidsansatte i alt. (forside + side 6-7)

KONTROVERSIELLE FONDE SER MULIGHEDER PÅ NORDISK MARKED - NU VIL EU SPÆNDE BEN

Milliardstore litigationsfonde - fonde, der lever af at finansiere massesøgsmål til gengæld for mellem 20 til 50 pct. af gevinsten - ser gode muligheder på det nordiske marked. EU truer med regulering mod de "uforholdsmæssigt store afkast." (side 8)

BERLINGSKE BUSINESS

WOLT BLEV RAMT I DET ÅRELANGE OPGØR OM "FALSKE SELVSTÆNDIGE" - FOODORA KAN BARE TRAMPE VIDERE

Wolt har i årevis haft opgør med myndighederne angående deres "falske selvstændige"-bude, mens konkurrenten Foodora i højere grad har sneget sig uden om søgelyset. (forside + side 4-5)

DANSKERNE REGNER MED AT BOLIGPRISERNE IGEN VIL STIGE

Ny undersøgelse fra Boligøkonomisk Center viser, at forventningerne til boligmarkedet er vendt. Danskerne forventer, at boligpriserne vil stige de kommende år. (side 8-9)

.\\˙ MarketWire