Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Lille aktieskuffelse efter længe ventet annoncering af Apples nye "MR"-headset

6/6 08:49

Apple løftede mandag aften sløret for selskabets længe ventede såkaldte "mixed reality"-headset.

Det blev dog ikke modtaget med stor fanfare af investorerne, der efterfølgende sendte aktien ned med 0,3 pct. i eftermarkedet.

Et af analytikernes hovedanker ved det nye Vision Pro-headset, der ifølge Apple kombinerer virtual reality med augmented reality, er prisen.

Som det blev annonceret mandag, regner Apple med at tage 3499 dollar for Vision Pro, hvilket ifølge Financial Times er mere end de fleste analytikere havde ventet og knap 12 gange mere end Metas Quest 2, der er det mest sælgende VR-headset lige nu.

- Gaming har været den største årsag til at bruge VR indtil videre, men Apple appellerer til et helt andet segment - det er et mere afslappet headset og noget, man kan give til sine forældre, siger Leo Gebbie, der er analytiker hos CCS Insight, til Financial Times.

- Problemet er, at det koster 3500 dollar, så jeg vil ikke være stand til at købe et til mine forældre det næste stykke tid, siger han videre.

.\\˙ MarketWire