Verdensbanken skruer op for væksten i Kina og USA
6/6 15:41
Væksten i både den amerikanske og den kinesiske økonomi får et løft af Verdensbanken i den prognose, der er udsendt tirsdag.
Verdensbanken ser nu en vækst i det amerikanske bruttonationalprodukt, BNP, på 1,1 pct. i år mod prognosen på 0,5 pct. i januar, og i Kina ventes BNP at vokse med 5,6 pct. i år mod før 4,3 pct., skriver Verdensbanken ifølge Reuters.
Væksten i eurozonen ventes under ét at lande på 0,4 pct. i år mod en ventet flad udvikling i januar.
Og ser man på væksten i den globale økonomi, vil den i år ligge på 2,1 pct. mod tidligere ventet 1,7 pct. Trods den mere optimistiske tilgang, så ligger væksten i BNP dog lavere end sidste år, hvor den var på 3,1 pct.
.\\˙ MarketWire