Zealand Pharma får påtale af Finanstilsynet efter salg af nødpen
6/6 17:09
Zealand Pharma gjorde ikke tilstrækkeligt for at forhindre mulig udnyttelse af intern viden til køb og salg af aktier i selskabet, mens det forhandlede om salg rettighederne til nødpennen Zegalogue til Novo Nordisk.
Det skriver branchemediet Medwatch, der henviser til, at Finanstilsynet i denne måned har givet biotekselskabet en påtale for først 7. september, samme dag som offentliggørelsen af aftalen, at have klassificeret aftalen som intern viden, hvorved insidere bliver forhindret i at handle aktier i Zealand Pharma.
Ifølge finanstilsynet burde det være sket mindst seks dage tidligere, skriver Medwatch, der pointerer, at aktien steg 3 pct. på dagen for annonceringen.
Undersøgelsen af forløbet er igangsat på Finanstilsynets initiativ, efter at selskaberne annoncerede aftalen.
Zealand Pharma har ifølge Medwatch oplyst til Finanstilsynet, at det ikke er i besiddelse af referater eller lignende fra forhandlingerne.
.\\˙ MarketWire