Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Blandet stemning med plus til Hang Seng på håb om kinesisk stimuli

7/6 06:32

Spekulationer om ny økonomisk stimuli fra den kinesiske regering understøtter onsdag stemningen på de asiatiske markeder, hvor særligt Hang Seng-indekset går frem.

Optimismen understøttes af meldinger om, at den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, vil besøge Kina inden for de kommende uger. Det giver håb om bedring i forholdet mellem de to stormagter.

I Japan resulterer gevinsthjemtagning blandt investorerne i minusser til Nikkei- og Topix-indekset.

- Det lader til, at fokusset på teknologisektorne har lagt sig betydeligt, hvilket giver rum til nyfunden optimisme omkring Kinas økonomiske løft, siger Hebe Chen, der er analytiker i IG Markets, til Bloomberg News.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger til en fremgang på 0,4 pct., særligt drevet af plusser på mellem 1,7 og 3,0 pct. til de kinesiske techselskaber Tencent, Netease og Baidu.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod et fald på 0,8 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, falder 0,4 pct.

Shanghai Composite peger marginalt op, mens CSI 300 viger 0,4 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger til et plus på +1,0 pct.

Det australske ASX-200-indeks stiger med 0,2 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i plus med 0,8 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, stiger 0,3 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,8
Topix-0,4
Hongkongs Hang Seng+1,0
China Shanghai Composite+0,0
China CSI 300
-0,4
Taiwan Taiex+0,8
Sydkoreas Kospi+0,3
Indiens BSE Sensex+0,2
Singapores STI-0,3
Sydney ASX 200+0,2

Indeksværdi klokken 6.25.

.\\˙ MarketWire