Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens aviser med Ørsted, Danske Bank og Novo Nordisk

7/6 06:41

BØRSEN

17 NYE AKTIER MISSER CENTRALE MÅL: TUNGE INVESTORER EFTERLYSER ÆRLIGHED

Professionelle investorer kræver mere gennemsigtighed og ærlige prospekter efter nye skuffelser på vækstbørsen First North. 17 selskaber har skudt forbi de målsætninger, som de stillede investorerne i udsigt ved børsdebut. Nasdaq er åben for dialog. (Side 6 + forside)

ØRSTED ER UNDER PRES PÅ VIGTIGT VÆKSTMARKED

Vindmøllekoncernen Ørsted kæmper med at sikre et tilfredsstillende afkast fra de planlagte havvindparker i USA, der er særligt udsatte i en tid med inflation og stigende renter. Opstarten har langt fra været snorlige, hvor der har været en række udfordringer med det amerikanske bureaukrati og udskudte myndighedsgodkendelser. (Side 12)

CEES´T HART: ACCEPT AF DÅRLIG PERFORMANCE I EN LEDELSE ER ET DØDSKYS FOR SUCCES

Topchefen Cees´t Hart forlader Carlsberg i løbet af sommeren. Han sætter ord på tre initiativer, som gjorde en afgørende forskel undervejs i sine otte år med små og store beslutninger. (side 22)

BERLINGSKE BUSINESS

USA-BANKER KOLLAPSEDE PÅ STRIBE. MEN DANSKE BANK-TOPCHEF FRYGTER IKKE BANKKRISE

Efter krig i Ukraine, corona og energikrise frygter Danske Bank ikke en bankkrise, som USA har været i. Det danske kapitalberedskab er for stærkt til det, men investorerne er endnu ikke helt så begejstrede for bankerne, som de var før de amerikanske bankkrak. (Side 4 + forside)

DTU-FORSKERE I KRITIK AF KRAKA-CHEF: HAN SKYDER HELT FORBI MÅLET

Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet er ikke begejstret for, at Peter Mogensen og Kraka taler for at droppe Energiø Bornholm og bygge vindmøller på land. Da projektet er en del af en større sammenhæng i forhold til at overholde Parisaftalen og stoppe udledningen af drivhusgasser. Peter Mogensen kalder kritikken useriøs og naiv. (Side 6)

APPLES NYE BRILLESATSNING KOSTER TRE GANGE KONKURRENTERNES

Mandag lancerede Apple sine vision Pro-biller, der har eksternt batteri for at holde vægten nede. Markedet på konkurrencen er hård, og det har været svært at få det løbet i gang. Investorerne var ikke vilde. (Side 9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

KAPITALJAGTEN PÅ FEDTET VIL ÆNDRE MEDICINALBRANCHEN

Novo Nordiske står bag en ny trend i lægemiddelindustrien, hvor flere selskaber melder sig til kapløbet om at komme ind på markedet for såkaldte GLP-1-midler mod blandt andet overvægt. Novo Nordisk salgsvækst har allerede gjort selskabet til et af de mest værdifulde medicinalfirmaer i verden. (Side 6 + forside)

MODESELSKABER KÆMPER MED NYE KRAV TIL RAPPORTERING OM BÆREDYGTIGHED

EU-regler stiller krav til en række virksomheder om udførlig rapportering om bæredygtighed. Det møder både bekymring og forventning i erhvervslivet, mens svaret fra modebranchen lyder, at kravene ligefrem er med til at styrke konkurrenceevnen. (Side 4)

DET NYE LEGO-OVERHOVED HAR TABT OVER 200 MIO. KR. PÅ LUKSUSPROJEKT

Thomas Kirk Kristiansen er den nye top i Lego efter sin far, men han kæmper stadig med store underskud på sit luksusprojekt Great Northern i Kerteminde. I 2022 måtte selskabet bag Great Northern sluge et tab efter skat på 34 mio. kr. (Side 10)

.\\˙ MarketWire