Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Den tyrkiske lira sætter atter bundrekord: Statslige banker holder fingrene væk

7/6 10:05

Svækkelsen af den tyrkiske lira er taget til onsdag morgen, hvor valutaen har sat kurs mod den største nedtur i et år.

Ifølge handlere, som Bloomberg News har talt med, er statsejede banker holdt op med at sælge dollar for lira, efter en periode, hvor staten ellers har bakket om den tyrkiske via omkostningskrævende interventioner.

En dollar koster onsdag 23,06 lira mod 21,50 lira tirsdag eftermiddag. Bundrekorden blev sat klokken 9:16 i 23,1621 lira per dollar.

Svækkelsen betyder, at tyrkernes købekraft med et slag er reduceret med cirka 7 pct.

Liraen er siden præsident Recep Tayyip Erdogans genvalg som præsident i slutningen af maj svækket fra et niveau lige over 20 lira per dollar.

Erdogan har i sin seneste valgperiode gjort sig upopulær på finansmarkederne ved at føre en uortodoks økonomisk politik, hvor han har krævet lave renter, selv om inflationen er tårnhøj og liraen har været presset.

Siden Erdogan blev genvalgt har han dog indsat den tidlige Merrill Lynch-strateg Mehmet Simsek som ny skatte- og finansminister, og udnævnelsen har ifølge Bloomberg News medvirket til spekulationer om, at Tyrkiet fremover vil føre en mindre uortodoks økonomisk politik.

Også Tyrkiet slås med uhørt høj inflation. Lavere energipriser har dog taget noget af prispresset i Tyrkiet, hvor inflationen aftog til lige under 40 pct. i maj.

.\\˙ MarketWire