Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Uventet canadisk rentestigning sender nervøsitet ud på markederne

8/6 06:32

De asiatiske aktier følger i kølvandet på de amerikanske, der onsdag skred en smule i svinget med fald, efter endnu en overraskende renteforhøjelse fra Bank of Canada, der løftede sin rente med 0,25 pct.point mod en ventet en uændret rente. Præcis det samme skete i Australien tirsdag.

Samlet ses det som tegn på, at centralbankerne er mere høgeagtige i kampen mod inflationen, end investorerne havde regnet med.

- I betragtning af det rally, vi har haft, er det ret normalt at se lidt af en pause, især nu da vi ser, at renterne hurtigt kan stige - og forblive højere end ventet i længere tid end ventet, siger Virginie Maisonneuve, aktieinvesteringschef hos Allianz Global Investors, til Bloomberg News.

I Japan falder det toneangivende indeks, Nikkei 225, torsdag 0,9 pct., og Topix-indekset ligger til et minus 0,6 pct.

Det australske ASX-200-indeks falder 0,2 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i et større minus på 0,9 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, viger med 0,5 pct.

Shanghai Composite og CSI 300 går hver sin vej og henholdsvis falder og stiger 0,1 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger til et minus på 0,6 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,9
Topix-0,6
Hongkongs Hang Seng-0,6
China Shanghai Composite-0,1
China CSI 300
+0,1
Taiwan Taiex-0,9
Sydkoreas Kospi-0,5
Indiens BSE Sensex+0,1
Singapores STI-0,2
Sydney ASX 200-0,2

Indeksværdi klokken 6.00.

.\\˙ MarketWire