Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktionærforening ærgrer sig over kursen på Vestas-aktien: Tvivlen hænger ved i markedet

9/4 17:47

Vestas holder tirsdag ordinær generalforsamling, og her benytter Dansk Aktionærforening lejligheden til at gøre status for formkurven hos vindmølleproducenten - og udviklingen i aktiekursen.

Og mens aktionærforeningens repræsentant, Søren Svendsen, glæder sig over førstnævnte, så går det mindre godt for aktiekursen.

- Det er et Vestas i langt bedre form i dag end ved sidste års generalforsamling. Alligevel er kursen lavere end sidste år! Hvorfor det? Markedet føler sig åbenbart ikke komfortabel ved Vestas.

- Det er måske retfærdigt, måske uretfærdigt, siger Søren Svendsen.

Da Vestas holdt generalforsamling 12. april sidste år kostede aktien omkring 195 kr. Nu ca. koster aktien lige under 190 kr.

Aktionærerne har også måttet kigge langt efter en udbyttebetaling, idet der hverken ved dagens generalforsamling eller ved sidste års blev foreslået udlodninger.

Dansk Aktionærforenings repræsentant fremhæver, at Vestas' administrerende direktør, Henrik Andersen, sidste år lovede, at kvartalerne ville blive bedre kvartal for kvartal, og "det har han faktisk holdt!"

- Alligevel hænger tvivlen ved i aktiemarkedet. Senest er det skuffet over den ringe ordrehøst i første kvartal. Jeg mener sådan set ikke, Vestas kan klandres for det. For kvartalerne er jo forskellige, særligt for ordreproducerende virksomheder, siger Søren Svendsen.

Han benytter også lejligheden til at revse aktieanalytikere, porteføljemanagere og journalister, som har "aldrig været ansat i en produktionsvirksomhed".

- Jeg har selv været driftsøkonom på Danfoss og på Grundfos og kender betingelserne. Så jeg synes ikke markedets bedømmelse er ganske retfærdig, siger Søren Svendsen.

Han slutter af med at erklære sig "ganske komfortabel ved, at Vestas gør de rigtige ting i forhold til konkurrenterne."

.\\˙ MarketWire