Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens aviser med Novo Nordisk, Sydbank og Danske Bank

22/5 06:32

BØRSEN

KINA FALBYDER VINDMØLLER – EU UNDERSØGER STATSSTØTTE

Ifølge den europæiske brancheorganisation Wind Europe sælger kinesiske producenter vindmøller, der er op mod 50 pct. billigere end europæiske producenter. Det er konkurrenceforvridende og kan ikke lade sige gøre uden massiv statsstøtte. (Forside, side 6-7)

DIREKTØR FORUDSER MANGE ÅR MED HØJ VÆKST FOR NOVO

Henrik Wulff blev taget på sengen af efterspørgslen efter Wegovy. Nu lover han, at fabrikkerne kan levere god vækst i mange år frem. (Side 8)

WELLTEC LANDER REKORDSTORT OVERSKUD EFTER HÅRDE ÅR

Welltec fordoblede overskuddet sidste år, hvor milliardgælden også blev nedbragt. det skal forberede selskabet til risikoen for nye hårde tider i olieindustrien. (Side 10)

DANSK ØKONOMI SKRUMPER I FØRSTE KVARTAL

Dansk økonomi skrumpede med 1,8 pct. i første kvartal i år. Opbremsningen i økonomien er primært af teknisk karakter, og vækstudsigterne er fortsat positive. (Side 12)

SYDBANKCHEF EFTER BANKKØB: SVÆRT AT VÆRE STOR BANK

Sydbank betaler omkring 345 mio. kr. for Coop Bank, svarende til forbrugsbankens egenkapital plus 89 mio. kr. Banken regner dog med, at man i fremtiden vil kunne øge indtjeningen. (Side 14)

DANSKE BANK HAR INTET MÅL FOR NYE PRIVATKUNDER

Danske Banks privatkundechef mener, at det er lykkedes at vende kundernes syn på banken. Nu skal der laves flere forretninger med dem, man har. (Side 18)

BERLINGSKE BUSINESS

FALD I DANSK ØKONOMI ØDELÆGGER VÆKSTPROGNOSER

Privatforbruget faldt en del i starten af året, og det var med til at trække hele den danske økonomi ned. Faldet skal dog også ses i sammenhæng med den enorme vækst i det forudgående kvartal. (Side 2)

UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT GØR REGERINGENS BEREGNINGER USIKRE

Det er væltet ind med udenlandsk arbejdskraft de senere år. Det gør det uhyre svært for regeringen at beregne det finanspolitiske råderum. To topøkonomer understreger, at regeringen ikke skal gå ud og bruge pengene nu. For det kan give problemer. (Side 4-5)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

PENSIONSKÆMPERS MILLIARDINVESTERING I GRØNNERE NATUR GÅR UDEN OM DANMARK

Danske pensionskasser er klar med en milliardinvestering til at reetablere vild natur, men pengene går i en stor bue uden om Danmark. Det på trods af, at vi er blandt Europas bundskrabere, når det gælder beskyttelse af natur og biodiversitet. Politikerne opfordres nu til at skabe et kommercielt marked for naturgenopretning efter amerikansk forbillede. (Forside, side 6-7)

SYDBANK KØBER COOP BANK

Coop amba får nu en tiltrængt kapitaltilførsel, efter at det er lykkedes at få Sydbank til at købe til den pressede detailhandelskædes bank. Sydbank overtager aktiviteterne i Coop Bank for 345 mio. kr. (Side 2)

ØKONOMERNE IKKE BEKYMRET OVER ET ÅRS VÆKST FORSVUNDET OP I DEN BLÅ LUFT

Der er kommet markant større udsving i væksten i Danmark, i takt med at medicinalindustrien fylder mere og mere, lyder det fra økonomer. (Side 8)

CHEFSTRATEGER HOLDER FINGRENE FRA KINESISKE AKTIER

Gennem de seneste måneder har det brede aktiemarked fået baghjul af de kinesiske aktier, som mærker medvind fra en stærkere vækst, nye tiltag og saltvandsindsprøjtninger. Men chefstrateger advarer om at hoppe med på vognen. (Side 12-13)

.\\˙ MarketWire