Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens aviser med GN, Carlsberg og Royal Unibrew

23/5 06:32

BØRSEN

ERHVERVSLIV GUIDER REGERINGEN OM AI

Danmark er bagud, når det kommer til at kunstig intelligens. Dansk Erhverv og en række af landets virksomheder afleverer torsdag 25 AI-anbefalinger til regeringen. (Forside side 12-13)

TDC HAR TJENT MILLIARDER PÅ MEDARBEJDERNES PENSION

Pensionisterne i TDC Pensionskasse har fået en brøkdel af de midler, der er udbetalt. Medlemmerne havde nok været bedre tjent med en mere klassisk pensionsordning, vurderer ekspert. (Side 10)

VIRKSOMHEDER UNDER PRES AF GLOBAL HANDELSSTORM

Elbiler, batterier, mikrochip, stål og solceller er omdrejningspunktet i handelskrigen mellem USA og Kina. Det er endnu et lag af usikkerhed, som virksomhederne bliver ramt af, vurderer Dansk Industri. (Side 16)

HVIS EU ÅBNER MOD ØST KAN DET BETYDE DANSK JOBFEST

En ny østudvidelse af EU vil være sød musik i erhvervslivets ører og bidrage til dansk økonomi, og danske virksomheder kan se frem til tusindvis af nye medarbejdere. (Side 18)

BERLINGSKE BUSINESS

CARLSBERGS PRODUKTER ER BLEVET HEFTIG KOPIERET I RUSLAND

Carlsbergs problemer i Rusland er uden ende. Nu bliver den danske ølgigants produkter kopieret i Rusland af det bryggeri, som engang var kontrolleret af den danske ølkoncern. Carlsberg vil forsvare sig med »alle nødvendige midler«, men vil indtil videre holde nye tiltag hemmelige. (Side 2)

DET DANSKE ELFORBRUG ER MILEVIDT FRA KLIMAMÅL

De seneste år er udviklingen i Danmarks samlede elforbrug næsten stagneret trods klimamålene. Kristian Jensen, topchef i Green Power Denmark har en række forslag til, hvordan elektrificeringen accelereres. Ministeren på området er skeptisk. (Side 4)

ROYAL UNIBREW SKAL SÆLGE PEPSICO I BELGIEN OG LUXEMBOURG

Den danske bryggerikoncern Royal Unibrew udbygger sit samarbejde med amerikanske PepsiCo, der blandt andet står bag Pepsi Cola. Unibrew skal fremover stå for tapning og salg af Pepsicoprodukter i Belgien og Luxembourg. (Side 6)

NOVO NORDISK BRAND HOS UNDER KONTROL

En brand hos Novo Nordisk i Bagsværd kom onsdag eftermiddag under kontrol. (Side 6)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANSKE VIRKSOMHEDER VIL FREMSTILLE TÆTTERE PÅ FORBRUGERNE

Nordiske virksomheder kigger mod Europa, når der skal udbygges. En af dem er Coloplast, der skal øge kapaciteten og vil tættere på forbrugerne. (Forside, side 10-11)

GRUNDFOS FÅR 50 PCT. FLERE ANSATTE OG LØFTER DEN ÅRLIGE OMSÆTNING

Grundfos er på banen med det fjerde opkøb siden 2020 i koncernens jagt på at blive globalt førende inden for vandløsninger. (Side 2)

DANMARK ER IKKE PARAT TIL AT STÅ IMOD CYBERSABOTAGE

På trods af fire år gamle anbefalinger fra Nato har Danmark ikke taget de skridt, som kan beskytte virksomheder med kritiske roller i samfundet mod russiske hackerangreb. (Side 6-7)

GRØN REGNING KAN ENDE HOS DE DANSKE BANKKUNDER

Klima- og miljøudfordringerne kommer til at fylde mere i finanssektoren som følge af nye regler. (Side 14)

GN SLIKKER SÅRENE EFTER KURSCHOK

GN Store Nord udskyder noget af glæden med sine nye langsigtede forventninger, der ifølge Danske Bank og investorer er meget forsigtige. (Side 16)

.\\˙ MarketWire