Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens aviser med Novo Nordisk, Pandore og Novonesis

24/5 06:32

BØRSEN

PANDORA KNYTTER SOM FØRSTE DANSKE VIRKSOMHED MÅL FOR KVINDER I LEDELSEN

Obligationer forbundet til målsætninger for emissioner er blevet et udbredt fænomen. Nu tager smykkegigant skridtet videre og udsteder obligationer forbundet til kønsdiversitet. (Forside, side 4)

DANSK METAL VIL BRUGE EKSTRA PENGE PÅ SKATTELETTELSER OG ERHVERVSLIVET

Når råderummet øges, er det fordi, danskerne har betalt for meget i skat. Derfor skal pengene bruges på skattelettelser og et styrket erhvervsliv, siger Dansk Metals formand, Claus Jensen, der også afviser, at der skal bruges flere penge til offentligt forbrug. (Side 6-7)

JYSKE BANK SER DIGITALISERING SOM KARDINALPUNKT I NY STRATEGI

Formand for Jyske Bank, Kurt Bligaard Pedersen, har blandet kortene i ledelsen for at kunne præsentere en optimal strategi for banken til december. En mere digitaliseret Jyske Bank kan også indeholde færre job, lyder det fra formanden. (Side 10)

LØNVÆKSTEN ER HØJ I EUROPA – MÅ BEKYMRE ECB

ECB håbede, at lønvæksten ville aftage i første kvartal, men i stedet tiltog den. Det kan spolere drømmene om store rentenedsættelser i Europa. (Side 12)

AMERIKANSK SELSKAB VIL KOPIERE NOVOS VÆGTTABSMEDICIN

Aktiekursen for Hims & Hers fløj i vejret mandag, da selskabet fortalte, at det vil tilbyde en blanding, der minder om Wegovy. (Side 16)

NORLYS JAGTER MILLIARDER OG ÅBNER FOR FRASALG

Flere dele af den aggressive energikæmpe Norlys’ forretningsben kan inden længe få nye medejere, lyder det fra topchefen. (Side 22)

AXCEL SÆLGER IT-VIRKSOMHEDEN LOOPIA I MILLIARDHANDEL

Den danske kapitalfond Axcel laver sin første exit i 2024 og sælger it-virksomheden Loopia, som blev opkøbt i 2018. Køber er Team.Blue, der er europas førende webhosting-gruppe, og som bl.a. står bag dandomain. (Side 28)

BERLINGSKE BUSINESS

NOVO NORDISK SER FORSKEL PÅ OVERVÆGTIGES BRUG AF LIVSLANG BEHANDLING

Måske er der håb for de danskere, der gerne vil stoppe med at tage vægttabsmedicin, når de har nået deres mål. Indtil nu har Novo Nordisk ellers været benhård i sin holdning: Wegovy er en livslang behandling. Men nu bløder topchefen op . (Side10)

NOVO NORDISK HAR FÅET KONKURRENCE FRA EN UØNSKET KANT

Den amerikanske onlineplatform Hims & Hers har annonceret, at de snart er klar med en ny hjemmeblandet version af Novos voldsomt populære vægttabsmedicin, Wegovy. (Side 11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NORLYS BLÆSER TIL ANGREB MED NYT SELSKAB

Med Telia som nyerhvervet kronjuvel blæser energi- og telegiganten Norlys nu til kamp om kundernes gunst ved at samle alle produkter i et samlet selskab, der skal levere alt fra tv til internet, strøm og telefoni i én pakke. (Forside, side 7)

NOVONESIS TRÆKKER SIG FRA RUSLAND

Den danske biotekgigant Novonesis vil indstille sine forretningsaktiviteter i Rusland og forventer færdiggørelse inden for 12 måneder. Novozymes havde allerede trukket sig inden virksomheden gennemførte den længe ventede fusion med Chr. Hansen, der har aktiviteter i Rusland. (Side 2)

NOVO VIL HØSTE SKJULT MILLIARDGEVINST

Koncerndirektør Henrik Wulff vil tage bid af milliardpotentiale ved at udskifte den sprøjte, som selskabets amerikanske fedmepatienter på Wegovy bruger. (SIde 5)

AXCEL HAR SOLGT SVENSK HOSTINGSELSKAB TIL BELGISK KØBER

Den danske kapitalfond Axcel har været en del af ejerkredsen i Loopia Group siden 2018 og er sjette frasalg fra Axcels femte fond. (Side 10)

.\\˙ MarketWire