Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Et rederi skiller sig ud i blandet fredagsmarked for Mærsks asiatiske konkurrenter

24/5 06:43

Aktierne i Mærsks asiatiske konkurrenter inden for containertransport udvikler sig blandet fredag, hvor Evergreen Marine fra Taiwan dog skiller sig ud med en pæn stigning.

Der er ikke umiddelbart nyheder fremme om Evergreen Marine, der stiger 4,1 pct., men torsdag viste World Container Index (WCI), der opgøres af konsulenthuset Drewry, en stigning i priserne på at få fragtet 40-fods containere på 16 pct. til 4072,28 dollar i den forgangne uge.

Det er dermed tredje uge i træk med tocifrede stigninger. Ugerne forinden steg indekset henholdsvis 11,1 pct. og 15,9 pct.

Fredag offentliggøres som vanligt rateindekset Shanghai Containerized Freight Index ( SCFI ), der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over.

Det er fredag morgen fremme, at A.P. Møller-Mærsk har fået løftet sit kursmål til 13.300 kr. fra 12.700 kr. hos den amerikanske storbank Morgan Stanley. Det viser data fra Bloomberg. Anbefalingen er uændret "ligevægt".

B-aktien i Mærsk lukkede torsdag 1,8 pct. højere i 11.515 kr.

Her er en oversigt over de asiatiske containerrederiers aktieudvikling fredag:

Rederi
Udvikling i procent fra dagen før
Mitsui OSK Lines (Tokyo)
+0,3
Kawasaki Kisen Kaisha (Tokyo)
+0,3
Nippon Yusen KK (Tokyo)-0,0
HMM (Sydkorea)
-0,4
Evergreen Marine (Taiwan)
+4,1
Cosco Shipping (Hongkong)
0,0
Orient Overseas (Hongkong)
+0,6

Kilde: Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire