Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Vigende rente i sigte på svindende håb om rentesænkning i USA

24/5 06:48

Det tegner til små rentefald, når obligationshandlerne starter op fredag morgen.

De amerikanske statsrenter steg torsdag, hvor overraskende stærke PMI-tal for de amerikanske indkøbschefers syn på aktiviteten i den amerikanske økonomi gav endnu et signal om en fortsat bomstærk økonomi trods restriktive renter fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

- Samtidig viste tallene imidlertid også, at inputpriserne i fremstillingsindustrien er steget yderligere, hvilket øger bekymringen for et nyt opadgående pres på inflationen, skriver Nordea i en morgenkommentar.

Og det tog de danske renter allerede bestik af torsdag, hvor renten på den tiårige danske statsobligation endte i 2,61 pct., hvilket var 7 basispoint højere end onsdagens lukkeniveau. For en uge siden lå renten i 2,52 pct.

Det er håbet om mere end en enkelt amerikansk rentesænkning, der svinder med stigende renter til følge.

For den amerikanske toneangivende tiårige T-bond endte det med en rente på 4,48 pct. eller 6 basispoint højere end onsdag.

Fredag morgen er renten på den tiårige T-bond 4,46 pct. på markedet i Tokyo, hvilket er 3 point under renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede torsdag.

Ifølge handlen med futures regner investorerne lige nu med, at den ledende rente vil være omtrent 30 basispoint lavere ved udgangen af året, hvilket i hele tal svarer til en enkelt nedsættelse på 25 basispoint.

Det er noget af en kontrast til vurderingen ved indgangen til 2024, hvor markedet regnede med omkring seks rentenedsættelser fra Federal Reserve.

Der er fredag ikke meget at hænge hatten på med hensyn til friske nøgletal, dog kan et par enkelte talere i løbet af dagen fra direktører i Den Europæiske Centralbank (ECB) og den amerikanske Federal Reserve tage lidt fokus.

.\\˙ MarketWire