Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Hongkong skiller sig ud i generel negativ region - Stort drop i Mumbai

4/6 06:50

De asiatiske aktiemarkeder ligger med let negativ bias tirsdag, hvor investorerne overvejer udsigten til, at den amerikanske økonomis exceptionelle udvikling begynder at fordampe, i takt med at produktionsaktiviteten i verdens største økonomi fortsat svækkes.

Mandagens svage amerikanske nøgletal trak ned på Wall Street, da de amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i fremstillingssektoren faldt til 48,7 i maj fra 49,2 i april, mens der var ventet en stigning til 49,6.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,1 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer marginalt fald i Dow Jones, mens S&P 500 og Nasdaq står til at stige under 0,1 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

I Tokyo ligger børsen med kursfald i de store indeks. En styrkelse af den japanske yen, trækker ned i de store eksportvirksomheders indtjeningsudsigter.

- Det japanske marked åbner med fald, i takt med fald i Dow, mens yen styrkes, siger analytiker Toshiyuki Kanayama fra mæglerhuset Monex i Tokyo til AFP.

Nikkei-indekset falder 0,2 pct., og også Topix-indekset dropper 0,2 pct.

Samme udvikling materialiserede sig fra start i de kinesiske markeder, mens stemningen er vendt i både Hongkong og Shenzhen.

Hongkongs Hang Seng indeks ligger med et plus på 0,2 pct., og CSI 300 med en stigning på 0,4 pct. mens Shanghai Composite-indekset dropper 0,1 pct.

I Taipei viger Taiex-indekset 0,7 pct., Kospi-indekset i Seoul dropper 0,3 pct., mens Singapores Strait Times-indeks begrænser faldet 0,1 pct.

Dagens største drop er dog i Mumbai, hvor Nifty 50-indekset falder 2,3 pct.

Baggrunden er at de første resultater af parlamentsvalget tyder på, at premierminister Narendra Modi vinder en tredje periode i træk, men ikke med den margin, som var spået.

- Stemmerne for Modi's National Democratic Alliance er afdæmpede og under forventningerne. Så vi ser gevinsthjemtagning, da investorerne er nervøse, siger aktiestrateg Kranthi Bathini fra Mumbai-baserede Wealthmills Securities ifølge Reuters.

Børsen i Sydney lukker med et tab i ASX-indekset på 0,1 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,2
Topix-0,2
Hongkongs Hang Seng+0,2
China Shanghai Composite-0,1
China CSI 300
+0,4
Taiwan Taiex-0,7
Sydkoreas Kospi-0,3
Indiens BSE Sensex-2,3
Singapores STI-0,1
Sydney ASX 200-0,1

.\\˙ MarketWire