Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Coloplast-topchef: 2023/24 bliver et comeback- og et lanceringsår

6/6 13:12

Coloplasts indeværende regnskabsår 2023/24 bliver både et comeback-år og et år markeret af lanceringer.

Det siger Coloplasts administrerende direktør, Kristian Villumsen, ved medicoselskabets kapitalmarkedsdag torsdag.

- Dette er et comeback-år. Det er andet år med 8 pct. vækst, og det er året, hvor vi starter på at høste frugterne fra vores investeringer i innovation. Det er året, hvor vi høster frugterne, som vi har gjort i Atos Medical - både på vækst og marginerne, siger han og fortsætter:

- Det er året, hvor vi høster frugterne på investeringerne i Kerecis - både vækst og bruttomargin - og det er også året, der markerer en tilbagevenden af vækst målt på det absolutte overskud.

Topchefen fortæller videre, at væksten blandt andet skal komme fra vundne markedsandele i stomiforretningen i USA samt fra den europæiske forretning, der stadig er voksende, og emerging markets.

Coloplast købte i november 2021 svenske Atos Medical, der fremstiller produkter til personer med laryngektomi og tracheostomi, og i juli 2023 blev islandske Kerecis, der udvikler sårplejeprodukter fremstillet af fiskeskind, købt af medicoselskabet.

Særligt Kerecis har været i fokus den seneste tid, efter at selskabets produkter i et udkast fra en række private sygekasser i USA, der varetager Medicare, ikke var nævnt på listen over produkter, der er refusionsberettiget. Udkastet tager dog ifølge Kristian Villumsen ikke højde for et studie af Kerecis' produkter, og derfor er det Coloplasts vurdering, at produkterne vil komme på refusionslisten, når studiet medregnes.

- Vi byder den igangsatte proces velkommen. Vi mener, at biologics-kategorien bør omhandle klinisk relevante produkter, og vi tror også stadig meget, at selv om vi ikke er i udkastet, at vi vil være i den endelige tilskudsdækning, siger Kristian Villumsen.

ET INNOVATIONSÅR

Kristian Villumsen ser foruden et år med comeback for medicoselskabets vækst også et år kendetegnet af lanceringer.

- Det er et år med lanceringer. Selskabet er i gang med at udrulle det største produkt-roadmap i vores historie, siger Kristian Villumsen.

- På toppen af den liste har vi to produkter fra vores kliniske præstationsprogram: Heylo og Luja, fortsætter han.

Blandt Coloplasts større lanceringer i 2023/24 har været stomiplatformen Heylo, der kan varsle brugere om mulige lækager, og det intermitterende kateter Luja til kvinder, efter at det blev lanceret til mænd i første kvartal af 2022/23. Dertil har medicoselskabet lanceret tarmplejeproduktet Peristeen Light og stomiposen Sensura Mio i sort.

.\\˙ MarketWire