Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Genmab rammer laveste niveau i fire år: Bestyrelsesmedlem sælger aktier

12/6 15:50

Genmab har onsdag sat kurs mod det laveste niveau i fire år. Selv om størstedelen af C25-aktierne er i god gænge oven på opløftende inflationstal fra USA, falder det danske biotekflagskib ganske udtalt med 2,3 pct. til 1850,50.

Nedturen bringer samtidig årets samlede tab op på over 14 pct., mens langt hovedparten af de øvrige C25-aktier har givet tocifrede afkast.

Der er onsdag ikke nyt fremme, ud over at bestyrelsesmedlem Anders Gersel Pedersen, der er tidligere forsknings- og udviklingsdirektør i Lundbeck, har solgt 2000 aktier for lidt over 3,8 mio. kr.

Det skete mandag, men meddelelsen er først tikket ind tirsdag aften kort før klokken 21.

Genmab har dog generelt været i modvind i den senere tid, hvor data fra kliniske studier tilsyneladende ikke i tilstrækkelig grad har formået at overbevise investorerne.

Et af de steder, hvor skoen trykker, er desuden usikkerhed om, hvorvidt partneren Johnson & Johnson vil udnytte en option på Genmabs lægemiddelkandidat, GEN3014, der ellers er udset en mulig rolle som afløser for supersællerten Darzalex til behandling af knoglemarvskræft.

Citi, Den amerikanske storbank, vurderede tidligere på året, at Johnson & Johnson ikke vil gå videre med projektet.

Generelt er analytikerne imidlertid stadig Genmab positivt stemt.

Blandt 27 børshuse har 16 en positiv anbefaling, syv har en neutral anbefaling, mens fire, heriblandt Citi, har en salgsanbefaling. Det viser data fra Bloomberg.

Det gennemsnitlige kursmål blandt 20 analytikere er lige over 2400 kr., og altså omkring 30 pct. højere end markedskursen.


.\\˙ MarketWire