Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Federal Reserve regner med blot en enkelt rentesænkning i 2024

13/6 06:33

Ledelsen i den amerikanske centralbank forventer at lempe sin pengepolitik en enkelt gang i 2024 til en nytårsrente i 5,125 pct.

Det fremgår af Federal Reserves kvartalsmæssige prognose, som blev offentliggjort onsdag i forlængelse af centralbankens todages rentemøde.

Dermed regner Federal Reserve nu med to færre rentesænkninger i 2024, end bankens ledelsesgruppe spåede i både december 2023 og marts i år, da de 19 medlemmer af ledelsen havde forudset tre rentesænkninger i år til 4,625 pct.

Af de 19 ledelsesmedlemmer ser otte af dem to rentesænkninger foran sig i år, syv regner med en enkelt, og fire ser en uændret rente i 2024.

For 2025 regner renteudvalget, Federal Open Market Committee, eller bare FOMC, derimod nu med fire rentesænkninger til 4,125 pct. I juni var forudsigtelsen her tre lempelser af pengepolitikken til en rente på 3,875 pct.

Buddet for en slutrente i 2026 er samtidig nu på 3,125 pct., hvilket vil indikerer yderligere fire nedsættelser af renten det år. Her indikerede kvartalsprognosen fra marts tre nedsættelser til 3,125 pct.

I marts spåede centralbankens ledelsesgruppe således samlet set ni rentesænkninger af hver 0,25 pct.point frem til udgangen af 2026, og buddet lyder altså stadig på ni lempelser men først senere i cyklussen.

Den langsigtede neutrale rente, som hverken sparker til væksten eller bremser den økonomiske aktivitet, anses at ligge i 2,750 pct., hvilket er højere end tilfældet var i marts, da den også blev sat op til 2,625 pct. fra 2,500 pct. i december.

Tabel over Federal Reserves renteprognose indeholdt i Summary of Economic Projections, SEP:


2022
2023
2024
2025
2026
LANGSIGTET
Juni 2024
######
5,125%
4,125%
3,125%
2,750%
Marts 2024
###
###
4,625%
3,875%
3,125%
2,625%







December 2023
###5,375%
4,625%
3,625%
2,875%
2,500%
September 2023
###5,625%5,125%3,875%2,875%
2,500%
Juni 2023
###
5,625%
4,625%
3,375%
-
2,500%
Marts 2023
###
5,125%
4,375%
3,125%
-
2,500%







December 2022
4,375%
5,125%
4,125%
3,125%
-
2,500%
September 2022
4,375%
4,625%
3,875%
2,875%
-
2,500%
Juni 2022
3,375%
3,750%
3,375%
-
-
2,500%
Marts 2022
1,875%
2,750%
2,875%
-
-
2,500%







December 2021
0,875%
1,625%
2,125%
-
-
2,500%
September 2021
0,250%
1,000%
1,750%
-
-
2,500%
Juni 2021
0,125%
0,625%
-
-
-
2,500%
Marts 2021
0,125%0,125%-
-
-
2,500%







December 2020
0,125%0,125%---
2,500%
September 2020
0,125%0,125%-
-
-
2,500%
Juni 2020
0,125%-
-
-
-
2,500%
Marts 2020*
-
-
-
-
-
2,500%

* Da coronapandemien brød ud, og verden lukkede ned, havde Federal Reserve to uplanlagte møder i marts 2020, hvor renten samlet set blev sat ned til 0,00-0,25 pct., mens centralbanken annullerede det oprindeligt planlagte møde. Desuden blev der gennemførte tre andre større pengepolitiske tiltag, herunder beslutningen om at foretage enorme opkøb af obligationer for at sikre likviditeten i markedet og "transmittere" den lave rente til finansmarkederne.

.\\˙ MarketWire