Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens danske avisuddrag med Dansk Industri, Novo Nordisk og Jyllands-Postens Fond

20/6 06:53

BØRSEN

ATP SKYDER MILLIARDBELØB I DANSK VIRKSOMHED

Pensionsgiganten ATP køber sig ind i Terma, der er landets største forsvarsvirksomhed, og det bliver formentlig blandt de største indenlandske køb i år. (Forside, side 4)

REGERINGEN PÅ VEJ MED NY SKATTEPAKKE TIL ERHVERVSLIVET

Torsdag vil regeringen præsentere en ny skattepakke til erhvervslivet, der indebærer lavere arveafgift for virksomhedsejere, større fradrag på udgifter til forskning og udvikling og besparelser på erhvervsstøtten. (Forside, side 2)


JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

MOBILEPAY ÅBNER FOR OVERFØRSLER PÅ TVÆRS AF LANDEGRÆNSER

Danmarks 4,4 mio. Mobilepay-brugere kan nu lave private overførsler mellem brugere i Norge, Finland og Danmark. (Side 2)

DANSK INDUSTRI KRITISERER BESLUTNINGEN OM AT SÆTTE HAVNEUDVIDELSE PÅ PAUSE

Ifølge Dansk Industri vil det få negative konsekvenser for danske virksomheders konkurrenceevne at sætte havneudvidelsen i Aarhus på pause. Planerne om en udvidelse af havnen er lige nu udsat på ubestemt tid. (Side 4)

PAUSTIAN PÅ VEJ I KONKURSBEHANDLING

Møbel- og designhuset Paustian, med en butik placeret lige i hjertet af Lille Torv i Århus, er på vej mod konkurs. Det afgøres på et kommende kreditormøde. Ejer håber fortsat på løsning. (Side 14)


BERLINGSKE BUSINESS

JYLLANDS-POSTENS FOND INDRØMMER FLERE FEJL OVER FOR ERHVERVSSTYRELSEN

En ny redegørelsen blotlægger detaljer om Jyllands-Postens Fond, som blandt andet indebærer en formand, der deltog ved vedtagelsen af sin egen bonus og en "studierejse" på luksushoteller til 300.000 kr. Bestyrelsesmedlemmerne meddeler om en kaotisk tid under en formand, som kun få turde sige imod. (Forside, side 4)

3F KRITISERER NOVO NORDISK BRUG AF ILLEGAL ARBEJDSKRAFT

Novo Nordisks brug af illegal arbejdskraft på milliardbyggeri i Kalundborg bekymrer 3F, der kritiserer medicinalgiganten. Novo Nordisk overvejer "sanktionsmuligheder", hvis lovgivningen ikke bliver fulgt. (Side 6)

.\\˙ MarketWire