Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Stigninger da nedtur på Wall Street bliver ignoreret

25/6 06:32

De asiatiske aktier ligger med fremgang for de større aktiemarkeder, idet investorerne over en bred kam har ignoreret nedturen på Wall Street, der har givet anledning til bekymring om en korrektion på aktiemarkederne.

Mandag var en sur dag for især de amerikanske mikrochipselskaber med et dyk på knap 7 pct. for Nvidia og 4 pct. for Broadcom.

- Der er en vedvarende global rotation fra halvledere ind i alt andet. Flere folk tager profit fra halvledere, siger Vey-Sern Ling, chef hos Union Bancaire Privee, ifølge Bloomberg News.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger til en fremgang på 0,3 pct. efter at være faldet med 1,4 pct. over de seneste tre handelsdage.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod en stigning på 0,6 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et plus på 1,4 pct.

De japanske aktier bliver understøttet af stigende forventninger til en renteforhøjelse så snart som næste måned og en rotation ind i aktier, der har underpræsteret.

Det australske ASX-200-indeks stiger med 1,0 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i minus med 0,4 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, stiger 0,4 pct.

Shanghai Composite og CSI 300 oplever begge tilbagegang på 0,4 pct., mens der i Hongkong er et plus på tilsvarende størrelse til Hang Seng-indekset.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+0,6
Topix+1,4
Hongkongs Hang Seng+0,4
China Shanghai Composite-0,4
China CSI 300
-0,4
Taiwan Taiex-0,4
Sydkoreas Kospi+0,4
Indiens BSE Sensex+0,2
Singapores STI+0,2
Sydney ASX 200+1,0

Indeksværdi klokken 05.50

.\\˙ MarketWire