Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo Nordisk sætter rekord: Markedsværdien passerer 4500 mia. kr.

25/6 17:02

Novo Nordisk har tirsdag passeret 1000 kr. for første gang, siden at aktien blev splittet i to tilbage i september 2023. Samtidig er markedsværdien vokset med 176 mia. kr. til 4578 mia. kr.

Det er facit efter børslukketid tirsdag, hvor Novo-aktien steg 4 pct. til 1028 kr.

Tirsdag formiddag kom det frem, at Novo Nordisks populære vægttabsmiddel, Wegovy, er blevet godkendt til behandling af svær overvægt i Kina.

- Vi kan bekræfte, at Wegovy er blevet godkendt i Kina til behandling af svær overvægt eller overvægt med mindst en vægtrelateret følgesygdom, skriver Novo i en meddelelse til MarketWire.

Tidspunktet for lanceringen i Kina er ikke fastlagt, oplyses det videre.

I øvrigt har norske DNB tirsdag løftet sit kursmål for Novo til 1200 kr. fra 1100 kr. Anbefalingen er uændret "køb".

.\\˙ MarketWire