Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/tendens: Mærsk fortsætter i fokus efter fald på 10 pct. på to dage

9/7 07:43

Mærsk-aktierne kan atter komme i fokus på det danske aktiemarked tirsdag efter to dage, hvor de er faldet samlet godt 10 pct.

Umiddelbart peger det i retning af en rolig aktieåbning i Europa, efter at børserne i USA mandag lukkede tæt på niveauet ved danske børslukketid.

Futuren for det tyske DAX-indeks falder marginale 0,1 pct., mens futures for de tre ledende amerikanske indeks stiger 0,2-0,4 pct.

Der vil tirsdag være stor fokus på den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, som i eftermiddag giver sin halvårlige briefing om pengepolitikken til et udvalg i Senatet.

Herhjemme faldt C25-indekset mandag 0,1 pct. til 1976,27 tynget af Mærsk-aktierne, der falder på dæmpede forventninger til de fremtidige fragtrater, efter at forhandlinger mellem Hamas og Israel har skabt håb om en fred.

Det kan på et tidspunkt måske igen får gang i containertrafikken igennem Suez-kanalen, hvilket vil betyde lavere fragtrater frem for den dyrere sejlads syd om Afrika.

FALD I FRAGTFUTURES

Prisen på fragtfutures for containertransport fra Shanghai til Europa i april 2025 falder tirsdag morgen 17 pct. efter et fald på 13 pct. mandag.

Det kan muligvis være et forvarsel om, at stigningerne i det store rateindeks Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der udgives fra Shanghai Shipping Exchange, nærmer sig en afslutning.

I sidste uge steg det ellers for 13. uge i træk, men dog kun med 0,5 pct. til 3733,8.

I Tokyo falder rederierne Mitsui OSK Lines, Nippon Yusen og Kawasaki Kisen mellem 1,6 og 2,7 pct. På børsen i USA faldt det israelske rederi ZIM mandag med hele 15 pct.

Herhjemme faldt Mærsk B mandag med 5,2 pct. efter et tilsvarende fald i fredags.

Der er analysenyt til ISS, som har fået sænket kursmålet hos SEB til 180 kr. fra 200 kr. hos SEB. Anbefalingen er uændret "køb", fremgår det af Bloomberg.

Aktien steg mandag 1,8 pct. til 123,30 kr.

KURSMÅL LØFTES FOR NKT

Kursmålet for aktien i NKT blev mandag derimod sat op med 7 pct. til 540 kr. fra førhen 504 kr. af den amerikanske investeringsbank Jefferies.

Anbefalingen af aktien fastholdes imidlertid på negative "underperform", og det nye kursmål indikerer da også et negativt potentiale på 12 pct. i forhold til lukkekursen mandag, da aktien faldt 0,4 pct. til 616 kr.

Det er endnu uvist, hvornår H+H International kan genstarte produktionen på fabrikken i Borough Green i England, men den danske porebetonkoncern vurderer, at lageret ved faciliteten vil være tomt i løbet af denne uge, og at det vil påvirke både kundeservice og omsætningen.

Det oplyste selskabet mandag aften i meddelelse til fondsbørsen.

- Lageret af produkter fra Borough Green-faciliteten forventes at løbe tør inden udgangen af denne uge, hvilket vil påvirke service og indtægter, hedder det.

- Indtil en plan for løsning af problemet er etableret, er det ikke muligt at estimere, hvornår produktionen kan genoptages. Derfor kan den samlede økonomiske påvirkning af produktionslukningen ikke estimeres på nuværende tidspunkt.

H+H International oplyste fredag, at selskabet midlertidigt har stoppet produktionen på selskabets fabrik i Borough Green, der tegner sig for ca. 15 pct. af H+H's samlede omsætning.

H+H-aktien faldt mandag 3,4 pct. til 99,70 kr.

.\\˙ MarketWire