Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas/Jyske Bank: Sænker estimater efter "skuffende" ordreindgang

3/1 11:28

Trods en slutspurt på kvartalets sidste dag måtte vindmølleproducenten Vestas lukke årets ordrebøger med den lavest tilgang af ordrer i fjerde kvartal siden 2015.

2011 megawatt blev det til i kvartalet, og det er "skuffende", vurderer Jyske Banks analysechef Janne Vincent Kjær i en analyse, hvor banken sænker sine estimater for Vestas' indtjening i 2022.

- Med kun 8,5 GW sikret til levering i 2022, udsigt til kraftigt stigende råvareomkostninger og fortsat usikkerhed omkring varigheden af de logistiske udfordringer forventer vi, at Vestas vil være meget forsigtige i deres udmeldinger omkring 2022, skriver Janne Vincent Kjær, der fortsat har anbefalingen "hold".

Banken sænker sin forventning til Vestas' driftsresultat, EBIT, med 13 pct. til 550 mio. euro og ser nu en omsætning på 15 mia. euro og en EBIT-margin på 3,7 pct i 2022.

Tidligere ventede Jyske Bank et driftsresultat på 632 mio. euro, en omsætning på 15,9 mia. euro og en EBIT-margin på 4 pct. i 2022.

FLERE UDFORDRINGER PÅ KORT SIGT

På den korte bane står vindmøllekæmpen over for en række udfordringer forbundet med stigende priser, vurderer analysechefen.

Usikkerheden omkring den amerikanske skatterabat for energiselskaber - den såkaldte PTC-ordning - og fastlåste elkøbspriser gør det svært for kunderne at æde de stigende priser. Samtidig er både transport- og råvarepriserne steget voldsomt, og det kommer til at fortsætte ind i 2022, skriver Janne Vincent Kjær.

- Og selv om Vestas forsøger at overvælte de stigende priser på kunderne og i stigende grad gør brug af klausuler ikontrakterne , er det ikke muligt at sende hele regningen videre, da ikke alle omkostninger kan hedges, skriver hun.

Desuden tyder meget på at konkurrenterne ikke er helt så disciplinerede i forhold til hæve priserne som Vestas, hvilket kan resultere i, at Vestas går glip af vigtige ordrer, lyder det videre fra analysechefen.

Vestas falder mandag 1,1 pct. til 197,80 kr.

.\\˙ MarketWire