Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Banks bestyrelsesformand Karsten Dybvad genopstiller ikke - NY2

8/2 08:33

Karsten Dybvad genopstiller ikke som formand ved Danske Banks næste generalforsamling.

Det oplyser Danske Bank tirsdag morgen.

Der er allerede fundet en ny, og bestyrelsen peger på bestyrelsesmedlem Martin Blessing som ny formand.

Dermed blev det ikke til en lang regeringstid for Dybvad ved bordenden i bestyrelseslokalet. Han tiltrådte i 2018 og har været med til blandt andet at sætte et nyt ledelsesteam ledet af administrerende direktør Carsten Egeriis.

- Jeg vil gerne takke Danske Banks aktionærer og bestyrelse for tilliden under transformationen af banken og ikke mindst ledelsen og bankens mange dedikerede medarbejdere for at levere på vores langsigtede mål om at reformere Danske Bank, siger Karsten Dybvad i meddelelsen om fratrædelsen.

Den snart forhenværende bestyrelsesformand, der fratræder posten på bankens generalforsamling den 17. marts.

Herefter vil Dybvad være tilknyttet banken som rådgiver for bankens ledelse, oplyser Danske Bank.

Karsten Dybvad overtog den varme stol efter Ole Andersen, der forlod posten efter hvidvasksagen på en ekstraordinære generalforsamling i banken i december 2018. Det var en række store aktionærer - herunder A.P. Møller Holding og pensionskasserne ATP og PFA - der en måned tidligere havde meldt ud, at de ønskede et skifte på formandsposten. Og det blev så Karsten Dybvad, der overtog hvervet.

Og Karsten Dybvads første opgave - udover at sætte sig ind i bankens drift - blev at finde en permanent chef til banken, efter Thomas Borgen blev fældet af hvidvasksagen.

Valget faldt på Chris Vogelzang, der fik ordene med på vejen af Dybvad:

- Han har solid ledelsesmæssig og forretningsmæssig erfaring fra bankvirksomhed og har igennem sin karriere håndteret svære udfordringer og leveret gode resultater. Det gør ham godt rustet til at stå i spidsen for Danske Bank.

Vogelzang måtte dog forlade pladsen før tid, da han i foråret 2021 fik en sigtelse i en hollandsk hvidvasksag på halsen. Vogelzang blev erstattet af Carsten Egeriis, der indtil da havde haft ansvaret for bankens risikostyring som chef for Group Risk Management.

NY BESTYRELSESFORMAND PARAT

Den nye mand for bordenden i bestyrelseslokalet, Martin Blessing, har været medlem af bestyrelsen siden 2020 og er formand for bankens risikoudvalg. Han har været direktionsmedlem og administrerende direktør i blandt andet tyske Commerzbank, oplyser Danske Bank.

- Han har omfattende erfaring fra den finansielle sektor, og sammen med sin erfaring fra sin tid i Danske Banks bestyrelse, vil han bidrage til at sikre kontinuitet såvel som fortsat fremgang, skriver banken om skiftet.

.\\˙ MarketWire