Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Bank/Handelsbanken: Skiftet på formandsposten er positivt

8/2 10:32

Det er et positivt træk, at Karsten Dybvad forlader Danske Bank som bestyrelsesformand til marts, og tyske Martin Blessing er udset til at tage over.

Det mener Thomas Eskildsen, bankanalytiker i Handelsbanken, som positivt.

- Jeg ser det et udtryk for, at banken vil til at have et højere grad af kommercielt fokus. Og det er positivt, at banken er nået dertil nu, siger han om formandsskiftet.

- Den nye formand har erfaring for bankdrift. Og skiftet betyder, at oprydningen i banken fylder langt mindre, påpeger analytikeren.

Karsten Dybvad har siddet som bestyrelsesformand for Danmarks største bank siden december 2018, da sagen om hvidvask i banken rullede. Siden har en større gennemgang i banken betydet, at en række sager er dukket frem.

- Der har været mange dårlige sager, og det er ikke slut endnu med de sager. Men man har fået ryddet op, siger Thomas Eskildsen og fortsætter:

- Flere af sagerne mangler forsat en afslutning. Blandt andet at flere myndigheder melder ud i forbindelse med hvidvasksagen - blandt andet USA. Men bankens interne undersøgelse er afsluttet.

Derudover har Karsten Dybvad fået et nyt ledelseshold på plads med blandt andre Carsten Egeriis som topchef.

- Den nye ledelse med Carsten Egeriis har længe kommunikeret, at det kommercielle fokus skal øges. Og der er kommet flere ændringer i banken hen mod det, siger Handelsbankens analytiker.

Han ser ligeledes timingen som passende:

- Det er passende, at skiftet bliver meldt ud efter årsregnskabet (den 3. februar), siger Thomas Eskildsen.

.\\˙ MarketWire