Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Råvarer: Høje inflationstal skaber pres på renten og oliepris

11/2 07:46

Det opadgående pres på oliepriserne lettes en smule, og udviklingen kan blandt andet tilskrives inflationsforventningerne, som skaber bekymringer for markante rentestigninger.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 91,02 dollar mod 92,72 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 89,67 dollar mod 91,15 dollar torsdag eftermiddag.

- Gårsdagens inflationstal har virkelig sat et pres på den amerikanske centralbank for at hæve renterne. Det er netop de forventningerne, vi ser udspille sig på oliemarkedet og resten af råvaremarkedet, siger Warren Patterson, som er chef for INGs råvareenhed til Reuters.

James Bullard, chef i Federal Reserves afdeling i St. Louis, har udtalt ønske om rentestigninger på 1 pct.point inden 1. juli, efter at de nye inflationstal kunne vise den største årlige prisstigning i 40 år.

Opbremsningen i olieprisstigningerne ses også i kraft af indirekte forhandlinger om en ny atomaftale mellem USA og Iran, som netop er genoptaget efter 10 dages pause, hvilket får investorer til at holde vejret. En potentiel aftale vil højst sandsynligt føre til løftede sanktioner og dermed øge det globale udbud på olie.

Fredag morgen koster en troy ounce guld 1825,08 dollar mod 1838,47 dollar torsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire