Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk-formand forlader endnu en bestyrelse efter investorbekymring

18/2 14:24

Den afgående formand for A.P. Møller-Mærsk, Jim Hagemann Snabe, vinker også farvel til posten som næstformand i tyske Allianz.

Det sker efter, at investorer hos Allianz har udtrykt bekymring over antallet af bestyrelser og selskaber, han er aktiv i, fremgår det af en meddelelse fra selskabet.

Officielt sker udtrædelsen 4. maj i år, hvor han ikke genopstiller i forbindelse med selskabets generalforsamling.

Tidligere på ugen oplyste Mærsk, at Jim Hagemann Snabe ligeledes havde informeret det danske rederikoncern om, at han ikke ønsker at genopstille som formand på generalforsamlingen 15. marts.

Her ventes Mærsk-arving Robert Mærsk Uggla i stedet at blive valgt.

Jim Hagemann Snabe er fortsat bestyrelsesformand for tyske Siemens og sidder også med i bestyrelsen hos World Economic Forum .

.\\˙ MarketWire