Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk vil have afgående Vestas-finansdirektør i bestyrelsen - NY

18/2 15:10

A.P. Møller-Mærsk foreslår to nye navne til selskabets bestyrelse, når der afholdes generalforsamling 15. marts i år.

Heriblandt den afgående Vestas-finansdirektør Marika Fredriksson, som også allerede sidder i bestyrelsen i svenske AB Industrivärden og Sandvik.

Også Julija Voitiekute, der har arbejdet hos Mærsk siden 2008 og i dag har titel af Senior Decarbonisation Integration Manager, skal indlemmes i bestyrelsen.

Det fremgår af en meddelelse fredag.

Mærsk skifter også ud på den absolutte toppost i bestyrelsen på generalforsamlingen, hvor Mærsk-arving Robert Mærsk Uggla ventes at blive valgt som ny bestyrelsesformand. Det sker efter, at den siddende formand Jim Hagemann Snabe tidligere på ugen meddelte, at han ikke genopstiller.

Også næstformand Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla træder ud af bestyrelsen, og her peger Mærsk i stedet på bestyrelsesmedlemmet Marc Engel som afløser.

.\\˙ MarketWire