Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Henrik Poulsen står til at avancere i Novo Nordisks bestyrelse - NY

21/2 15:29

Novo Nordisk foreslår Henrik Poulsen som ny næstformand for bestyrelsen.

Det fremgår af selskabets indkaldelse til generalforsamlingen, der af afholdes 24. marts i år.

Den tidligere Ørsted-topchef fremhæves for sin brede erfaring i flere internationale selskaber, hvor han både har været en del af topledelsen og flere bestyrelser. Hertil hans erfaring med strategiarbejde, innovation, transformationer, fusioner, opkøb og ESG.

Han står til at erstatte Jeppe Christiansen, der ifølge indkaldelsen har besluttet ikke at søge genvalg som næstformand, men i stedet ønsker at fortsætte som menigt bestyrelsesmedlem. Dermed vil der blive tale om en intern rotation, idet Henrik Poulsen også allerede er en del af bestyrelsen.

Som eneste nye medlem foreslår Novo Nordisk, at Christina Law skal vælges ind i bestyrelsen. Hun er aktuelt finansdirektør og en del af bestyrelsen hos Raintree Group i Hongkong, Kina og Singapore.

.\\˙ MarketWire